To historiske rokokochatoller

I pragtchatollets centrale skabsdør er dronningen Sophie Magdalene på vej op ad trappen til kongen med et følge af hofdamer – helt i tråd med fortællingen om dronningen af Saba, der ankommer til Kong Salomons tempel i Jerusalem (Første Kongebog, kap. 10). Oven over kongeparret ses en stor baldakin med deres kronede fællesmonogram, der dokumenterer den kongelige proveniens, og den treenige Gud i himlen symboliseret ved Det Altseende Øje, der kaster sin velsignende glans over kongen og samtidig tilkendegiver en guddommelig legitimering af monarkiet. På hver sin side af monarken ses de to allegoriske figurer, der formodentlig repræsenterer henholdsvis kunst og arkitektur, der så fint forenes i dette smukke pragtchatol.

Ud over den centrale scene er det imponerende møbel rigt dekoreret med blomsterranker, dyreliv og mennesker, der gengives i harmoni med hinanden. Nedenunder fremstillingen af den ophøjede konge ses et idyllisk haveparti fra Hirschholm Slot med elegante damer og herrer, der står ved en dam med svømmende svaner og hunde i spring. De smukke og meget livagtige motiver er udført i høj kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet, hvor de sirlige indlægninger af forskellige træsorter, messing, tin og ben fremstår ekstremt formfuldendte. Inden i kabinettet er der talrige skuffer og små hylder samt et eksklusivt spejlkabinet beklædt med skildpaddeskjold. Spejlkabinetter som disse blev populære blandt Europas elite i slutningen af 1600-tallet, hvor kabinetterne dels anvendtes i de fornemme pragtmøbler, men også i rumindretninger med spejle på vægge, lofter og gulve. Her kunne eliten udstille sine kuriositeter og iscenesætte sin magt og rigdom overfor særligt indviede gæster.

Hofsnedkeren Dietrich Schäffer

Rokokochatollets stil og høje håndværksmæssige kvalitet peger med al sandsynlighed på den royale snedkermester Dietrich Schäffer. Han var en af 1700-tallets førende tyske snedkermestre med speciale i rokokoens detaljerige formsprog. Han kom til Danmark omkring 1731 i forbindelse med opførelsen af kongehusets residens i hovedstaden, det første Christiansborg (1733-40).

Han fik bl.a. til opgave at udføre et andet pragtchatol for Christian 6., som i dag befinder sig på Rosenborg Slot. Der er visse ligheder mellem det udbudte pragtchatol og eksemplaret på Rosenborg – både motivisk, kunstnerisk og håndværksmæssigt. Dette chatol er også en hyldest til Christian VI, der her i det centrale panel ses omgivet af rigsvåbenet og de enkelte våbenskjolde for sit enorme rige. Dietrich Schäffer blev udpeget til hofsnedker i Danmark i 1740 og samarbejdede i flere årtier med hofbygmestrene bag de kongelige slotte, Laurids de Thurah og Nicolai Eigtved. Han udførte såvel pragtmøbler som detaljerige udskæringer og snedkerarbejder i allerhøjeste kvalitet til slottenes eksklusive rokokointeriører, som dengang var på højeste mode.

Christian VI og Sophie Magdalene

Kongen var født ind i den Oldenborgske kongeslægt, som er en af Europas ældste, og dronningen kom fra den tyske fyrsteslægt Brandenburg-Kulmbach.

Ægteskabet mellem den fremtidige konge og dronning i 1721 var baseret på kærlighed, hvilket var ganske usædvanligt dengang. Den fremtidige Christian VI fik som kronprins lov af sin far, Frederik IV, til selv at finde sin brud. Det gjorde han ved hoffet for kurfyrstinde af Sachsen og dronning af Polen, Christiane Eberhardine af Brandenburg-Bayreuth, hvor kronprinsen og Sophie Magdalene blev forelskede i hinanden. De var begge store tilhængere af den kristne kirke og forblev trofaste mod hinanden igennem ægteskabet. Som en fejring af dette ægteskab, fik dronning Sophie Magdalene indført ordenen de l’Union Parfaite (den perfekte union) i 1732.

Kongeparret Christian VI og Sophie Magdalene regerede over et gigantisk rige, der strakte sig over Danmark, Norge, de nordtyske hertugdømmer Slesvig og Holsten, samt Færøerne, Island og Grønland. Dertil havde kongeriget også kolonier på Trankebar i Indien, Guldkysten i Ghana og de Vestindiske Øer i Caribien (Jomfruøerne). I deres regeringstid fra 1730-46 var der ingen krige, hvilket muliggjorde opførelsen af en række overdådige slotte – bl.a. Christiansborg Slot, Hirschholm Slot og Eremitageslottet. Med et imponerende budget forstod kongeparret at tiltrække Europas førende arkitekter, snedkere og kunstnere ved deres hof og indrettede deres residenser med malerier og møbler af allerfineste kvalitet. Som dronning Sophie Magdalene udtrykte det i sit testamente: “smukke bygninger gør dog et land ære".

Der findes desværre kun ganske lidt inventar fra disse slotte, da Christiansborg Slot brændte i 1794 og Hirschholm Slot blev revet ned i 1810-12. Heldigvis nåede man at redde Christian IV's sølvmøbler fra audiensgemakket på Christiansborg, som i dag kan ses i Riddersalen på Rosenborg Slot. Disse møbler giver sammen med de to pragtchatoller af Dietrich Schäffer et sjældent indblik i kongeparrets regeringstid, deres fine smag og påskønnelse af flot håndværk.

Kinesisk eksportchatol

Med på auktionen er også det kinesisk eksportchatol fra Christian IV's regeringstid ca. 1730-40, der er fremstillet til det danske marked. Det ses bl.a. på de dekorative motiver, der gengiver europæiske jagtscener, kortspillere og landskaber i et kinesisk formsprog.

Gennem de talrige århundreder, hvor Silkevejen udgjorde den eneste handelsforbindelse mellem Kina og Vesten, var der forholdsvis få kunstgenstande, der kom til Europa. Men i løbet af 1500-tallet åbnede den europæiske søfart verden, og siden starten af 1600-tallet etablerede England, Nederlandene og Danmark-Norge østasiatiske handelskompagnier, der hjembragte te, porcelæn, lakarbejder og silke til det europæiske marked.

Asiatisk Kompagni blev etableret i 1730 efter lukningen af det Ostindiske Kompagni. To år senere blev kompagniet tildelt et 40-års monopol på dansk handel øst for Kap Det Gode Håb. 

Særligt de europæiske konge- og fyrstehuse yndede at indrette sig med kinesisk kunst, kunsthåndværk og kabinetter, som de bestilte i Kina.

De lakkerede genstande var værdsatte for deres flotte overflade og lysreflekterende egenskaber. Større møbler var dog stadig en sjældenhed, da de var kostbare at transportere til Europa. Ikke desto mindre bestilte de danske konger flere eksotiske møbler i Kina i løbet af 1700-1800-tallet. Særligt Christian IV og Sophie Magdalene havde en stor forkærlighed for kinesisk inventar og lod deres slotte indrette med disse eksotiske kunstgenstande for at iscenesætte deres magt, rigdom og store udsyn til verden omkring dem.

Da lakken blev beundret som et dyrebart og lettere gådefuldt materiale, blev genstandene lavet specielt til eksport i en stil, der passede til den vestlige smag.

Møblet, der er til salg, har flere ligheder med ”Det hirschholmske rokokochatol”, som vi hos Bruun Rasmussen solgte i 1997.  Det blev fremstillet af den tyskfødte møbelsnedker Mathias Ortmann (ca. 1692-1757), hvis mærke også er at finde på chatollet. Han var en pioner inden for rokokostilen i Danmark, og hans møbler er af en så udsøgt kvalitet, at de repræsenterer det fineste inden for nordeuropæisk rokoko. Proportionerne af begge chatoller, med den indrammede, spejlvendte enkeltdør i den øverste del, de afrundede hjørner på de nederste skuffer og placeringen af benene, er alle paralleller imellem de to møbler, men chatollet, der er på auktion, adskiller sig ved den kinesiske indflydelse.

Andre eksempler på sjældne, kinesiske lakarbejder med den markante kombination af kinesisk og europæisk traditioner kan ses i Kongernes Samling. Heriblandt de to ens chatoller fremstillet i Canton og fragtet til København ombord på handelsskibet "Sleswig" i 1737-1738. De er udført efter engelsk forbillede af en eksotisk træsort og dekoreret med forgyldte kinesiske motiver på sort lak. Øverst ses tre små forgyldte buster af romerske imperatorer set ud fra en kinesisk opfattelse. De to chatoller blev straks efter hjemkomsten taget i forvaring af slotsforvalteren i Det Kongelige Palæ ( idag kendt som Prinsens Palæ). Det ene chatol blev sendt til Hirschholm Slot i 1744, det andet til Fredensborg Slot. Begge chatoller er idag placeret på Fredensborg Slot i den Kinesiske spisestue.

Der er uvist, om det udbudte chatol har stået på et af de danske kongelige slotte, men det er et tidstypisk eksempel fra midten af 1700-tallet, hvor denne type møbler var meget eftertragtede.