Pioneren og funktionalisten

Den udstillingsaktuelle danske fotograf Keld Helmer-Petersen sprængte rammerne for, hvad farvefotografi var – 30 år før alle andre. Hans sort-hvide fotografier af storbyens strukturer, mønstre og linjer fra 50’erne og 60’erne var nærmere beslægtet med modernistisk malerkunst end samtidigt dokumentarfotografi. Og så var han nær ven og sparringspartner med møbelarkitekten Poul Kjærholm, som han lavede flere beundringsværdige fællesudstillinger med i perioden for dansk designs guldalder. Nu udbydes en stribe sjældne, centrale fotografiske værker fra dette væsentlige samarbejde på Traditionel Auktion.

Men flere af møbelarkitekterne integrerede også fotografisk kunst i deres udstillingsdesign i denne periode – det blev ganske enkelt anset som en moderne, kunstnerisk udtryksform, der lå på linje med de danske møbelarkitekters. Møbelarkitekten Poul Kjærholm lavede deciderede udstillingssamarbejder med nogle af dansk fotografis største navne, heriblandt flere med Keld Helmer-Petesen, som også blev en nær ven. På deres fællesudstillinger komplementerede Helmer-Petersen fotografiske kunst og Kjærholms skulpturelle møbler hinanden i en smuk, symbiotisk helhed.

På den aktuelle Traditionelle Auktion præsenterer vi en samling på i alt 100 fotografier, som har været solgt i forbindelse med en af disse udstillinger. Det drejer sig om ti suiter af fotografier (med ti fotografier i hver). Det er ikke bare en sjældent udbudt, men også helt enestående samling af fotografier fra en central periode i Helmer-Petersens karriere såvel som i dansk designs historie.

På Ole Palsbys opfordring fremstillede Keld Helmer-Petersen ti suiter originalfotografier i et begrænset antal til salg på udstillingen. De blev solgt i hvide lærredsæsker med blindtrykte titler på ryggen. I dag ejer Det Kgl. Bibliotek og Designmuseum Danmark enkelte af æskerne. I privateje kendes dog kun dette ene sæt på hele ti æsker. Sammen med suiterne udbydes også en dagbog fra Keld Helmer-Petersens formative ophold i 1951 på Institute of Design i Chicago.

Æskerne har været den svenske kritiker og forfatter Ulf Hård af Segerstads, som erhvervede æskerne i forbindelse med udstillingen i 1965. Segerstad var chefredaktør for magasinet FORM og udgav flere bøger med fotografier af Keld Helmer-Petersen, og i 1999 var han medforfatter til en monografi om Kjærholm.

Helmer-Petersen var optaget af kompositionerne og de abstrakte mønstre i verden omkring ham. Han lod sig inspirere af konstruktivismens geometriske figurer og jazzens improvisationer og rytmiske spring. Nybruddet i hans fotografi bestod i hans evne til at frembringe en ny virkelighed, hvor motivet i sig selv var det bærende og ikke fotografiet som dokument. I hans værker flyder det genkendelige hverdagsmotiv over i det stramt grafiske og abstrakte.

Helmer-Petersens pionerrejse begyndte, da han i 1938 fik et Leica-kamera i studentergave af sin mor. Allerede her var det kameraets muligheder for komposition, der fascinerede ham, ligesom hverdagslivets detaljer, mønstrer og strukturer.

Han var stærkt inspireret af den tyske modernist og fotograf Albert Renger-Patsch’s abstrakte, sort-hvide fotografiske undersøgelser fra 1920’erne. Han legede med gentagelse, perspektiv og komposition i sine fotografier af hverdagsobjekter som sakse, glas og blomster. Dette var essentielt for Helmer-Petersen gennem hele hans lange karriere. Og det var da også legen med farvefotografiets flader og udforskningen af dets kunstneriske muligheder, der endte med at give ham det helt store internationale gennembrud.

Da den blot 28-årige eksperimenterende amatørfotograf i 1948 udgav bogværket "122 Farvefotografier" for egne midler, skabte det nemlig internationalt røre. Bogen blev opdaget af Life Magazines redaktør Wilson Hicks. De spektakulære farvefotografier fik kort efter hele syv siders særomtale i ”Life Magazine” – en uhørt præstation for en ung, ukendt dansk amatørfotograf. Og næsten 30 år tidligere end William Egglestons udstilling på MoMA i New York, der ofte nævnes som den udstilling, hvor farvefotografiet brød igennem. 

Den flotte internationale omtale åbnede mange døre. I oktober 1950 til maj 1951 fik Helmer-Petersen mulighed for at studere og undervise på det legendariske Institute of Design i Chicago, en amerikansk aflægger af den tyske Bauhausskole grundlagt af kunstnerfotografen og tidligere lærer ved Bauhaus, Làzslo Moholy-Nagy, efter krigen og ledet af den legendariske amerikanske fotograf Harry Callahan. I disse år lærte han også fotografiske legender som Richard Avedon og Aaron Siskind at kende. Han begyndte desuden at arbejde med stregnegativer, der kun indeholder sort-hvid og derfor giver de meget karakteristiske kontraster, som også ses i fotografierne fra udstillingen ”Strukturer”, som nu udbydes på auktion. I sommeren 1951 vendte han hjem til Danmark, hvor han tog hul på samarbejdet med flere af eksponenterne for dansk design.  

Keld Helmer-Petersen har haft en afgørende betydning for fotografisk kunst i Danmark såvel som internationalt. Han eksperimenterede lige til det sidste med det fotografiske medie, udgav flere roste fotobøger og blev hædret med både Thorvald Bindesbøll Medaljen, Fogtdals Fotografpris og Foreningen for Boghaandværks Ærespris. Han var lektor i fotografi ved Kunstakademiet og formand for bestyrelsen for Museet for Fotokunst i Odense i en årrække. Siden 2008 har hans smukke, grafiske fotografier fra udstillingen ”Strukturer” desuden budt danske og internationale rejsende på Kastrup Lufthavn Station velkommen og farvel.