Flora Danica – en verden af viden og skønhed

Det hele startede i 1761 med en planche af et multebær og et indbydelsesskrift støttet af kong Frederik V. Mere end 120 år senere forelå pragtværket Flora Danica endeligt færdigt, og lige siden har det ikoniske værk nydt status som verdens største og smukkeste floraværk. Planen var i første omgang, at projektet skulle tage 10 år. Idéen opstod i en tid, hvor hele Europa havde stor fokus på at opsamle og nedfælde fakta, og således var formålet med projektet helt i oplysningstidens ånd. Man ønskede at udvide det enkelte menneskes viden om planter og planters mange anvendelsesmuligheder. På den tid var afhængigheden af planter afgørende, og gennem et mere solidt kendskab til de vildtvoksende planters både nyttige og skadelige egenskaber kunne de lokale ressourcer udnyttes optimalt, hvilket i sidste ende kunne gavne landets økonomi. Flora Danica blev da også udgivet på "Landets Sprog, det Danske og det Tydske", dog blev værket også publiceret på tidens lærde sprog, latin, for at tiltrække et internationalt publikum.

Det blev den tyskfødte G.F. Oeder, der skulle forestå udgivelsen af Flora Danica. Oeder var den første i en lang række af ansvarshavende udgivere og også Danmarks første professor i botanik. Umiddelbart efter sin ansættelse i 1752 gik han i gang med at planlægge udgivelsen samt anlægningen af en botanisk have ved Amaliegade. Begge dele skulle udgøre en kortlægning af den danske flora, der på det tidspunkt omfattede hertugdømmerne Danmark, Norge, Island, Færøerne og Grønland. Efter Oeder forestod ni forskellige botanikere udgivelsen af Flora Danica, heriblandt Theodor Holmskiold – manden der fik idéen til Flora Danica-stellet, det håndmalede pragtstel dekoreret med billeder fra bogværket.

Flora Danica blev skabt i samarbejde mellem videnskabsfolk, kobbertrykkere og tegnere. Det var udgiverne, der selv skulle rejse land og rige rundt og indsamle oplysninger om floraen, og det var ikke altid let. Bare det at komme rundt i Danmark var yderst besværligt, og skulle man besøge Norge, var det forbundet med direkte livsfare. Efterhånden som værket udkom og interessen steg, begyndte flere og flere folk imidlertid at indsende planter til udgiverne eller tog del i indsamlingen. Når en ny plante var i hus, blev der fremstillet en akvarel. Kobberstikkerne stak så pladerne efter denne akvarel. Efter trykningen i sort/hvid blev plancherne håndkolorerede med gouache, der skjulte den sorte trykfarve. De fleste af kobberpladerne fra Flora Danica eksisterer stadig og befinder sig på Botanisk Museum i København. En del trykplader gik til efter branden på Christiansborg i 1884, fordi de lå på slottets loft. Disse er senere blevet genskabt.

I dag ved man reelt ikke, hvor mange komplette eksemplarer, der findes af Flora Danica. Uden for Danmark kendes værket i under 30 eksemplarer. I sin tid bestilte kongen 55 eksemplarer, som blev brugt til uddeling til biskopper, stiftamtsmænd, udvalgte videnskabelige institutioner, forskere og adelige. I dag udbydes komplette udgaver af det botaniske billedværk yderst sjældent.

På auktionen sælges flere kobberstiksværker, bl.a. et pænt eksemplar af Widewelts Monumenta Fredensburgica Iussu Friderici V Erecta fra 1769, der viser udsmykningen i Fredensborg Slotshave. Herudover udbydes en Frederik II-bibel fra 1589 og et godt sæt af Laurids de Thurahs Den Danske Vitruvius fra 1746–49.

Læs mere om auktionen