Surrealismens slagkraft

Vi er på udkig efter værker fra tiden omkring 1930-40 af skandinaviske surrealister, såsom Rita Kernn-Larsen, Wilhelm Freddie, Erik Ortvad, Vilhelm Bjerke-Petersen, Elsa Thoresen, Harry Carlsson, Gustaf Munch-Petersen samt fremtrædende danske kunstnere fra tiden som Franciska Clausen, Hans Øllgaard, Ejler Bille, Sonja Ferlov Mancoba og Richard Mortensen. Deadline for indlevering til auktionen er mandag den 19. august.

Sjæleliv og drifter

I 1924 skriver den franske forfatter André Breton surrealisternes manifest, og dette bliver startskuddet til en af det 20. århundredes væsentligste kunstretninger med efterdønninger helt ind i samtidskunsten. Breton kundgør, at kunstneren skal udforske sit eget ubevidste og visualisere det gennem det kunstneriske udtryk. Især er det interessen for menneskets indre sjæleliv og drifter, frisættelsen af det underbevidste, der er drivkræften bag eksperimenterne. I forlængelse af disse tanker vrimler surrealisternes billeder med erotiske og groteske figurer, udefinerbare landskaber og fragmenterede kropsdele, mens organiske former breder sig uhæmmet. Med andre ord flyder virkeligheden sammen med drømmenes verden.

En befrielse af menneskesindet

For surrealisterne havde kunsten et revolutionært potentiale. Den skulle udbrede en ny bevidsthed og befri mennesket for den tænkemåde, der i deres optik bragte 1. Verdenskrigs uendelige rædsler med sig. De surrealistiske kunstnere vender sig derfor både mod den etablerede kunstscene og det borgerlige samfunds verdensbillede; drømmene og begæret bor i alle mennesker – høj som lav.

Surrealismen i Danmark

Som så mange af tidens øvrige ismer er udspringet i Paris, men det bliver hurtigt et internationalt fænomen. Herhjemme introduceres de nye tanker med Wilhelm Freddies værk ”Frihed, lighed og broderskab” fra 1929-30 og senere kunstnergruppen Liniens første udstilling i 1934. Blandt medstifterne af gruppen var navne som Vilhelm Bjerke-Petersen, Sonja Ferlov Mancoba, Richard Mortensen, Ejler Bille, Hans Øllgaard og Henry Heerup.

Freddie er dog nok den mest rendyrkede af de danske surrealister. Hans værker kredser om kontroversielle emner som seksualitet, erotik, krop og nydelse og vækker stor forargelse i samtiden. Med beslaglæggelser, skandaler og fængselsdomme i kølvandet bliver han set som en sand kunstnerisk enfant terrible. Under overfladen er Freddie, som sine udenlandske kollegaer, dog drevet af et idealistisk ønske om at frisætte menneskets inderste natur og behov gennem kunsten.

Mens Freddie forarger det danske publikum, tilbringer kunstnere som Franciska Clausen og særligt Rita Kernn-Larsen størstedelen af deres voksne liv i udlandet. Da Kernn-Larsen i 1929 starter på Légers Académie Moderne i Paris, finder hun for alvor sit rette element, og på hendes første separatudstilling i København i 1934 bliver hun af pressen kaldt ”en kvindelig Picasso”. Siden ender hun ganske ufortjent i glemmebogen, men er nu gennem en række udstillinger re-aktualiseret blandt det danske publikum.

Surrealismen har mange ansigter og ses både i Freddies transformerede kropsfragmenter, Bjerke-Petersens landskaber, Henry Heerups fragmenterede skraldeskulpturer samt i Øllgaard og Billes automattegninger.