Mesterværk af guldaldermaleren Martinus Rørbye

De danske guldaldermalere er faste gæster på vores auktioner, og jubilæumsauktionen er ingen undtagelse. Her finder man et stort udvalg af nogle af de største navne inden for denne rige periode af dansk kunstliv. Højdepunktet er Martinus Rørbyes (1803-48) studie "Parti af torvet i Amalfi" fra 1835, der i dag må betragtes som et hovedværk, men som også allerede i samtiden blev rost til skyerne, som fx her i Kunstbladet i 1838:

"Perspektivet er fortræffeligt, og lader Kirken med sin store Trappe træde ypperligt tilbage. De Beskueren nærmere liggende Borgerhuse med deres Boutikker og et Contoir (…) er højst maleriske, og de simple Restaurationer paa Gaden med de omstaaende Kunder gengivne med Natur og Sandhed. Omkring den store Fontæne (…) er Fruentimmere grupperede for at fylde Krukker og Skaale med kølende Vand. De i Forgrunden skødesløst henslængte Tomat-Æbler, Græskar, Meloner m.m. vidner om, at man ser et af Frugtbarhed overstrømmende Land. Den kraftige, blaa Himmel og det stærke Solskin er fortrinligt gengivne, man føler næsten Sydens Varme”.

Ud i det blå med staffeli og malergrej

Rørbye gik på kunstakademiet i København i 1820’erne, hvor han var elev af C.W. Eckersberg, kaldet dansk malerkunst fader. Lærermesteren motiverede sine elever til at male deres motiver direkte på stedet under åben himmel. Dermed indskriver guldaldermalerne sig i ”plein air”-traditionen, som peger frem mod senere kunstretninger som fx impressionismen.

I dette udbudte studie har Rørbye fra den 18.-31. august i 1835 siddet på den samme plads på torvet i Amalfi med udsigt til kirken, butikkerne og borgresterne højt oppe på klippen i baggrunden. Detaljerigdommen er stor, og som beskuer kan man følge med i byens folkeliv – kvinderne ved fontænen, mænd i samtale på trappen op til kirken og fangerne i fængslet. Samtidig giver værket et rigt indblik i Amalfis smukke og forskelligartede arkitektur. Trods detaljerigdommen fremstår Rørbyes maleri stadig med sit skitseagtige og levende præg. At indfange motivet voldte Rørbye en anelse kvaler som følge af byens mange nysgerrige borgere. I sin rejsedagbog har han udførligt beskrevet processen:

”I dag begyndte jeg at male paa mit Studie ad Torvet, der vil blive en haard Nød at knække, men jeg sidder temmelig rolig, da jeg har lejet André, Ciceronens Søn, og han holder ryddeligt for Drengene og andre Gabere. Det er utroligt, hvad man saadan kan byde  Neapolitanerne. Jeg sidder næsten som en Konge der”.

Udsyn og udlængsel

Det var ikke usædvanligt i 1800-tallet, at danske kunstnere havde bredt udsyn og mange rejste til Italien og andre lande for at finde kunstnerisk inspiration, nye motiver og lære af de gamle mestre. Således også Rørbye, der i årene 1834-37 foretog en kunstnerisk dannelsesrejse til Italien, Grækenland og Tyrkiet.

Bag om guldalderen

Den danske guldalder (1800-1848) er kendetegnet ved et blomstrende kunst- og åndsliv trods landets store kriser – Slaget på Reden i 1801, tabet af flåden og Københavns bombardement i 1807, statsbankerotten i 1813 og afståelsen af Norge i 1814. Nationen havde brug for genrejsning, og man fandt vej dertil gennem litteraturen og ikke mindst malerkunsten. Mange af værkerne fra denne periode er blandt de bedste i dansk kunsthistorie overhovedet. Hos Bruun Rasmussen oplever vi stor international efterspørgsel på guldalderværker blandt private kunstsamlere og museer. I de seneste år har bl.a. Metropolitan Museum of Art i New York og Statens Museum for Kunst udbygget deres samlinger med værker fra guldalderperioden.

"Gallery Talk" om Rørbyes værk

Under eftersynet søndag 25. november kl. 14 fortæller vores ekspert i ældre kunst, Julie Arendse Voss, om værket under overskriften “Et mesterværk fra guldalderen – Martinus Rørbyes maleri fra torvet i Amalfi”. Alle er velkomne!

Auktion: Tirsdag den 27. november kl. 16 i Bredgade 33 i København

Eftersyn: 21.-26. november på samme adresse

Se hele udvalget af Martinus Rørbyes værker
Se hele udvalget af ældre kunst
Læs mere om jubilæumsauktionen
Læs om budgivning