Bordeaux 2017

Det, de snakkede om …

Lad det være sagt med det samme, alle talte om frost i forbindelse med høståret 2017. 

Frosten den 26.-27. april var i den grad den helt store skurk for nogle, mens den for andre var et varmt samtaleemne. Man sammenligner årets ødelæggelser med 1991, hvor en sen forårsfrost ligeledes ramte regionen.

Totalt set har frosten taget 40 % af høsten i 2017, hvoraf de største tab ligger i Saint-Emilion, Pomerol og satellitkommunerne heromkring. Margaux, Listrac, Moulis og Pessac-Leognan blev også hårdt ramt. Med andre ord, frosten ramte mange steder. Markerne i Saint-Estephe, Pauillac og Saint-Julien – kommunerne tættest på floden – gik dog stort set fri. 

Mange steder kæmpede man med utallige bål spredt rundt omkring på vinmarkerne. Andre benyttede en kombination af ild og små møller til at holde cirkulation i luften og derved forhindre den iskolde luft i at ramme planterne. Oversprøjtning med vand af vinmarkerne foretaget af helikopter eller sprinklere var en anden måde at bekæmpe frosten på.

Den reducerede høstmængde er i sidste ende et økonomisk problem isoleret set. Men mistet frugt fra visse parceller vanskeliggør arbejdet med at blande en potentielt lige så god vin som i andre år uden frostskader. Resultaterne var til at smage, nogle steder mere end andre.

Det, det handler om …

Kvaliteten af høsten ligger på et jævnt godt niveau, for nogle enkelte vine meget højt, men i det store perspektiv er det et stykke under de seneste to årgange. Flere producenter taler om en kvalitet mellem 2014 og 2015, tættest på sidstnævnte. Samlet set mener jeg ikke, årgangen kan hæve sig over 2014 for de røde vine. Dertil mangler de længde, nerve og i mange tilfælde modenhed. Jeg ser dog gerne, at mange af de mindre vine samt de større slottes andenvine finder vej til restauranternes vinkort inden for en kort årrække. De virker enormt imødekommende, velduftende og ikke mindst velsmagende. Vinene fra området er generelt for dyre til de fleste restaurantkunder, så derfor vil distriktets mindre vine kunne vinde nogle fans, da de er væsentligt billigere prissat.

Hvidvinene 

Hvidvinene i 2017 er til gengæld et kapitel for sig. De har haft en tilpas lang modningsproces med kølige nætter. Det har givet nogle friske aromatiske druer med høj syre og ikke for højt et niveau af alkohol. De største af vinene skal nok holde sig 40-50 år, mens de mindre vil være yderst delikate som helt unge, men har også et betragteligt lagringspotentiale. 

Lidt til den søde tand

De få søde vine, jeg fik smagt, var på absolut topniveau. Aromatiske og med en forfriskende syre samt en god portion restsukker. Kvaliteten synes her at være helt i top.

Historien om 2017

Ethvert år har sin egen historie, og i bøgerne vil 2017 stå i frostens tegn, akkurat som det gjorde i 1991. Der kom dog mange flotte vine ud af 1991, og det gør der også i 2017. Enkelte har opnået helt ekstraordinære resultater, mens andre ingenting fik høstet og har lidt alvorlige tab.

Min konklusion på primeur-ugens anstrengelser er, at mange vine smagte godt, nogle få imponerede, mens en stor del hurtigt vil blive glemt. 

Mange af slottene har frigivet priser, der ligger 10-20 % under sidste års priser. Med den prissætning er det svært at se den store fidus i at købe vinene allerede nu så lang tid før frigivelse, når man kan købe 2014 billigere. Der er dog enkelte vine, som udmærker sig og helt afgjort er værd at gå efter, såsom Lafleur, Vieux Chateau Certan, L’Eglise-Clinet, Nenin og så de hvide vine fra Pessac-Leognan med den hvide Cos d’Estournel som en joker i det spil.

Min top ti efter smagningerne 9.-12. april 2018

1. Chateau Lafleur: 95-96 point

2. Vieux Chateau Certan: 94-96

3. L’Eglise Clinet: 94-96

4. Latour: 94-96

5. Haut Brion Blanc: 94-95

6. Haut Brion: 93-95

7. Mouton Rothschild: 93-95

8. La Mission Haut Brion Blanc: 93-95

9. Petrus: 93-94

10. La Mission Haut Brion: 93-94
     

Gå med ned i detaljen for de enkelte vine her