De første mennesker på månen: Originale NASA-fotografier
En ikonisk måneselfie, det første glimt af jorden set fra rummet og en ”moonwalkende” astronaut. Med sine rummissioner i årene 1968-72 skrev NASA verdenshistorie, og vi sætter nu en lang række originale fotografier fra dette berømte månekapløb under hammeren på årets første auktion i Bredgade.
På den Traditionelle Auktion onsdag den 9. marts kl. 14.30 i Bredgade 33 i København tager vi til det ydre rum med 74 katalognumre fra en privat samling med en lang række fotografier fra NASA’s missioner til en samlet vurdering på 1,5 mio.kr. Alle fotografierne bliver udstillet på eftersyn på samme adresse fra den 24.-28. februar. På eftersynes åbningsdag fortæller vores ekspert Lærke Bøgh om NASA-fotografierne i en talk kl. 16. Alle er velkomne!
”That’s one small step for (a) man, one giant leap for mankind”
Sådan lød de meget berømte ord, som astronauten Neil Armstrong fremførte for hele verden i 1969, da han som det første menneske nogensinde satte sine fødder på månen. Som en del af NASA’s månemissioner blev alle astronauter udstyret med et analogt kamera og indfangede den nye verden, som ingen havde set før.
”Det var i sandhed en storhedstid, og der herskede en følelse af sejr, fordi vi som mennesker var lykkedes med at rejse til månen. Der bredte sig en tro på vores evner og en grænseløshed, og trods man i tiden også oplevede kriser, opnåede menneskeheden noget af det største inden for rumforskning. Hele tidens ånd og den verdenshistorie, der blev skrevet i perioden, skinner tydeligt igennem på fotografierne, og tanken om, at det er originale fotografier taget af astronauterne selv på deres livs største mission, giver kuldegysninger.”
Lærke Bøgh, ekspert hos Bruun Rasmussen
På forsiden af National Geographic og LIFE Magazine
|
Flere af samlingens fotografier kommer fra NASA’s egne arkiver og har ikke været kendt i den brede offentlighed, mens udvalgte eksemplarer endte på forsiden af de store indflydelsesrige amerikanske magasiner som National Geographic og LIFE Magazine for at fortælle hele verden om USA’s sejr i månekapløbet. Blandt de udbudte fotografier er tre ikoner, der skrev forsidehistorie i 1969. Derudover har hele 27 af fotografierne været brugt inde i de to magasiner. |
|
|
|
På forsiden af National Geographic (december 1969) stod ordene ”First Explorers on the Moon” over auktionens fotografi af månens første opdagelsesrejsende, den ”moonwalkende” Buzz Aldrin i fuldt astronautudstyr og Neil Armstrong, der var fotografen og derfor kan anes i genskæret i Aldrins maske som en slags ”måne-selfie”. Samme fotografi prydede også forsiden af LIFE Magazine (august 1969) og er det mest berømte billede af et menneske på månen. |
|
|
LIFE Magazine havde derudover to andre forsider med fotografier, der bliver udbudt på auktionen. Den ene forside (januar 1969) er med det allerførste fotografi af jorden taget af et menneske. Fotografen er astronauten William Anders, og det viser den smukke marmorlignende planet svævende i det sorte rum med teksten ”The incredible year ’68”. Den anden forside (august 1969) er med et fotografi af det amerikanske flag placeret på månens overflade som et symbol på menneskets og i særdeleshed amerikanernes erobring af den nye verden med den simple overskrift ”On the moon”. |
Astronauterne kobler kunst og videnskab
Idéen bag NASA’s Apolloprogram var at sætte det første menneske på månen og sikkert tilbage på jorden igen. Mellem 1968-72 blev en række mere eller mindre vellykkede Apollomissioner sat i gang af NASA. På flere af missionerne lykkedes det rumskibene at komme ind i månens kredsløb, og på den berømte Apollo 11 i 1969 landede de endeligt på månen. På auktionen udbydes fotografier fra alle de store milepæle: Lige fra Apollo 8 med et fotografi af Saturn V, som er den første raket, der skulle få mennesket ud af jordens kredsløb og mod månen, over Apollo 11 med det allerførste billede af et menneske på månen og til Apollo 17 med et fotografi af det sidste menneske med fødderne på dette himmellegeme.
På deres verdensomvæltende rejser var astronauterne blevet udstyret med det nyeste Hasselblad-kamera for visuelt at dokumentere, hvad de oplevede. De blev instrueret i at anvende det af NASA, Hasselblad, Kodak, Zeiss-eksperter og fotografer hos LIFE Magazine og National Geographic. Alle fotografierne er originale og fremkaldt i begrænset antal. Flere er såkaldte ”NASA red numbers” og ”NASA black numbers”, mens andre har originale NASA-billedtekster og vintage Kodak-vandmærker, der indikerer, at de er fremkaldt umiddelbart efter hver mission.
Fotografierne blev dog meget andet end udelukkende dokumentation til rumvidenskaben. Det blev kunstværker, der formidler et særsyn af et ydre rum, herunder en ”Jordopgang” og månens ”mørke side” – begge dele noget, vi aldrig kan se fra jorden. Derudover viser fotografierne de blandede følelser af storhed og frygt, der var på spil hos astronauterne som opdagelsesrejsende og mennesker. Der er fotografier af forberedelserne inden afrejse med seriøse miner, af deres livsfarlige arbejde svævende i det ydre rum og af de spændte smil inde fra rumskibene.
|
|
Videnskabsår og 60-års jubilæum for præsident Kennedys berømte månetale
Rummet er fortsat på radaren. I Danmark er 2022 dedikereret til videnskabens år, der blev skudt i gang med en rumjulekalender. Derudover kuraterede Louisiana Museum of Modern Art for tre år siden en stor måneudstilling, som fra kunstens udgangspunkt undersøgte vores syn på månen. Fem af auktionens fotografier har været udstillet på netop denne udstilling, heriblandt det smukke fotografi af Columbia-rumskibet svævende over det, der bliver kaldt Fertilitetshavet, det allegoriske nærbillede af Buzz Aldrins støvleaftryk i månestøvet og et ekstraordinært panorama af et enormt månekrater.
I år er det desuden 60-års jubilæet for den amerikanske præsident John F. Kennedys berømte månetale til hele verden:
“We choose to go to the Moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard; because that goal will serve to organize and measure the best of our energies and skills, because that challenge is one that we are willing to accept, one we are unwilling to postpone, and one we intend to win, and the others, too.”
Hans inspirerende ord i 1962 handlede ikke blot om visionerne om at sætte mennesker på månen, men om starten på en tidsånd, hvor alt syntes muligt. På auktionen er der ligeledes fotografier af Kennedys sidste besøg ved NASA i Cape Canaveral den 16. november 1963 – blot seks dage inden hans tragiske død. 60 år senere midt i en pandemi, klimakrise og globalt politisk uro er der endnu engang brug for denne følelse. Det er måske også derfor, at der i disse år er en voksende samtale om det ydre rum. Det gælder både blandt verdens stormagter, der offentliggør nye ambitiøse rumprogrammer og månemissioner, mens private entreprenante storspillere er ved at udvikle ny teknologi til rumrejser.
|
|
For yderligere information, kontakt os venligst: