Gensyn med Bognemark – Oluf Høst
Fra lokation til inspiration: i en serie af artikler ser vi på steder, der har leveret inspiration til kunstnere i deres virke. Denne gang retter vi blikket mod en undseelig bondegård nær Gudhjem på Bornholm. Her fandt kunstneren Oluf Høst et motiv, der gav ham så mange variationsmuligheder, at det blev til flere hundrede skildringer af gårdspladsen på Bognemark.
Først rigtig kunstner på Bornholm
Den bornholmske maler Oluf Høst (1884-1966) har skildret mange af øens vartegn, som f.eks. rundkirker og silderøgerierne, men han er især kendt for sin gentagelsesglæde i de mange variationer af gården Bognemark. Det var måske også først, da han vendte retur til Bornholm i 1929, at han fandt sin retning som kunstner.
Jeg var aldrig blevet en succes, hvis jeg ikke var taget tilbage til Bornholm.
Oluf Høst
Inden hjemkomsten til fødeøen, var han stukket til søs i de unge teenageår, hvor han både nåede omkring Rusland, Kina og Japan. Derefter blev det til uddannelser på både Kunstakademiet og Harald Giersings skole. Høst mødte også sin hustru, Hedwig Wiedemann, via studierne i København. De blev gift i 1913 og boede flere år i hovedstaden, men boulevarderne og den voksende metropol var ikke det, som satte ild til hans inspiration. Der var det mere Bornholm, der kaldte, og i slutningen af 1920'erne fik ægteparret og deres børn mulighed for at bosætte sig på øen i en større bolig med atelier til Høst.
Kampen om Bognemark
|
|
Hjemmet, der blev valgt, lå i landsbyen Gudhjem, som vender mod Nordøst. Det betød for lyset, at det aldrig rigtigt blev mørkt om sommeren og til gengæld meget mørkt om vinteren. Man mærkede årstiderne i den grad, og det samme gælder Høsts malerier, som inddrager årets skiftende tider i farvevalget. Høst var særligt fascineret af et motiv fra gårdspladsen på Bognemark, der lå oppe på landet over Gudhjem. Gården hed oprindeligt Skovly og havde en åbning ud mod horisonten og Østersøen, der ikke kun tiltrak Høst men også andre malere, som han konkurrerede med om pladsen. Takket være sin svigerfamilies gode økonomi kunne Høst dog blive ejer af gården og derved få eneret til at male på stedet. Navnet ”Bognemark” fandt han selv på. Det kan referere til det, man kender som en ”bogne”, en bornholmsk udgave af et bavne-bål, der skulle advare om angribere udefra. |
Han har kunne male det i søvne, men alligevel kan man se på film, at han er spændt til det yderste, når han skal vælge sine farver og virkemidler … Han malede flere hundrede billeder af dette motiv, men ikke to er ens. Han malede det i høj solskin, i tåge, i stille snevejr, i stormvejr – der var aldrig to ens.
Lars Kjærulf, pensioneret museumsdirektør for Bornholms kunstmuseum.
En klar koloristI arbejdet med at skildre Bognemark i vind og vejr igennem årstiderne var Høst heller ikke bleg for at bruge mange forskellige teknikker for at opnå en ’enestående’ udgave af motivet, som f.eks. at skrabe i malingen, tørre det af med klude, brænde det og lægge det ud i sneen – og så selvfølgelig også farvevalget og vinklerne, der også kunne tænkes lidt ud af vante rammer, som Høst selv beskrev det: ”Det blå, det skrå – så kan der komme en musikalitet i billedet.” |
|
|
Selvom Høsts hovedfarve ifølge nogle var blå, så var et af hans yndlingsmotiver også den røde og orange ild. Det gjaldt både de kontrollerede og livsbekræftende sankthansbål, de slumrende gløder i silderøgerierne og så de mere uforudsete og ødelæggende gårdbrande, som Høst også skildrede. Efter sigende fik han lavet en aftale med telefoncentralen på øen om at give besked, når brandvæsnet rykkede ud, så han også kunne være til stede, når ildebrande hærgede lokalt. |
Det fascinerende ved Høst er det utroligt lokale udgangspunkt, som bliver til noget universelt takket være hans stil. Det er dagen, lyset og vejret, som Høst indfanger som en seismograf for naturens omskiftelighed og nuancerne af døgnets rytme. Men motivet er samtidig også et alibi for at dyrke malerprocessen i sig selv. Det er dobbeltheden med formidlingen af at være i naturen og så et billedsprog, der kommer meget tæt på at være helt abstrakt. På den måde ligger værkerne og vibrerer mellem det motiviske og det abstrakte, hvilket er med til at gøre Høst til alt andet end en hjemstavnsmaler.
Niels Boe-Hauggaard, specialist i moderne kunst hos Bruun Rasmussen.
Bognemarks skæbne og de sidste værkerDa Høst gik bort i 1966, blev gravstenen hentet fra Bognemark. Stedet måtte selv lide den skæbne at brænde ned i 2000. Høsts maleriske efterår endte med at være fokuseret på en række billeder, der i stedet for at søge det nære motiv bevægede sig helt ud i rummet med en række stjernebilleder, hvor særligt Orions bælte tiltrak sig opmærksomhed fra bornholmerens pensel. Det var en sen åbning mod nye horisonten, men stadig fra det sted, hvor man kunne se stjernerne klarest uden storbyens lysforurening. |
Jeg er rodfæstet i mit miljø. Jeg føler, jeg kommer langt omkring, selvom jeg sidder i Gudhjem.
Oluf Høst
Høsts værker fortsætter med at betage på vores auktioner, og så sent som i 2021 satte kunstneren rekord med en skildring af et sankthansbål, der blev solgt på en auktion i netop juni måned for 1,55 mio. kr. efter en længere budkrig, som du stadig kan se hos TV2/Bornholm.
For yderligere information, kontakt os venligst:
|
|
Niels Boe-HauggaardNiels Boe-HauggaardAfdelingsleder / Moderne kunst & samtidskunst / København |