Jens Juel: Portræt af Anna Joachima Danneskiold-Laurvigen, f. Ahlefeldt. Ca. 1790/91. Usigneret. Olie på lærred. 68 x 55.Vurderet til 25.000-30.000 kr. Solgt marts 2024 til Larvik Museum med et hammerslag på 32.000 kr.

Fra auktionshus til museum

Første, anden, tredje … solgt til herren på bagerste række. Sådan lyder de velkendte ord, når auktionarius svinger hammeren i Lyngby. På vores auktioner sker det ofte, at køberen af et kunstværk eller en designklassiker er et dansk eller et internationalt museum eller en kulturinstitution. For nyligt blev et Jens Juel portræt erhvervet på vores Liveauktion for ældre malerier af Larvik Museum (Norge).

Museumserhvervelser er ikke sjældent skatte, der tilvejebringes af fondsstøtte eller private givere, og som fortjener en ramme, hvori de bliver offentligt tilgængelige. Portrættet af den 74-årige Anna Joachima Danneskiold-Laurvigen, f. Ahlefeldt (1717-1795) i brun silkekjole, hvidt hovedtøj og hvidt fichu er ingen undtagelse. Det blev på Liveauktion i marts erhvervet som en del af en projekteret genskabelse af anegalleriet på den grevelige residens i Larvik.

”En stor del af drivkraften og passionen i mit arbejde er at videreformidle ældre kunst til nye ejere, som atter vil værdsætte de gamle værker. Mange af disse nye ejere er museer, og vi gør hos Bruun Rasmussen et stort arbejde ud af at gøre museerne opmærksomme på, når et maleri, der kunne være interessant for lige præcis deres samling, dukker op på auktion – det er altid en stor glæde og tilfredsstillelse, når et museum erhverver et maleri."
Julie Arendse Voss
Specialist i ældre malerier hos Bruun Rasmussen

Jens Juel og samfundets elite

Portrættet af Anna Joachima Danneskiold-Laurvigen, der er udført af Jens Juel i 1790-1791, skildrer den ældre grevinde på fornem vis og helt i tråd med Danmarks bedste portrætmalers mesterlige fornemmelse for mennesket og stofligheden. Kunstneren Jens Juel mestrede stort set alle maleriets genrer, men gjorde det i anden halvdel af 1700-tallet til sit primære virke at male portrætter af repræsentanter fra samfundets elite. Det var det danske hof, der tidligt i Jens Juels karriere gav ham betydelige opgaver, og han skulle blive den danske adels foretrukne maler. Også den florissante tids borgerskab gav ham talrige bestillinger, hvilket især i 1780'erne og 1790'erne kan aflæses i mesterens egne elevers rigelige medhjælp i den store maleriproduktion på Juels værksted. Juels portrætter har en livlig kolorit og viser hans evne til effektfuldt at gengive forskellige materialer, kniplinger og pelsværk. Samme portræt, men i helfigur, er udstillet på Statens Museum for Kunst.

Jens Juel: Grevinde Anna Joachima Danneskiold-Laurvigen, f. Ahlefeldt, malet i sit 74. år. 1790-1791. Olie på lærred. 149 x 120. Statens Museum for Kunst. SMK-open.

Norske forbindelser

Anna Joachima Danneskiold-Laurvigen er vel mest kendt for at have fået opført den nyklassicistiske hovedbygning på godset Skjoldenæsholm ved Ringsted. Men forbindelsen til Norge var tæt. Frederik Ludvig lensgreve Danneskiold-Laurvig (1717 –1762) var dansk officer. Han ejede Grevskabet Laurvig (Larvik i Norge). Den unge greve tilbragte meget tid ved hoffet. Han avancerede i de militære grader og modtog mange kongelige nådesbeviser af Kong Frederik d. Femte. I 1744 blev han gift med Anna Joachima Ahlefeldt, der som en af dronning Sophie Magdalenes hofdamer og som datter af gehejmeråd Hans Adolph Ahlefeldt også modtog den prestigefulde kongelige orden ”de l´Union parfaite”. En temmelig betydelig stiftelse, Larvik Hospital, blev ombygget og udvidet af Danneskiold-Laurvig parret.

”Vestfoldmuseene er et regionalt museum, med en avdeling som heter Larvik Museum. Herregården i Larvik var Ulrik Frederik Gyldenløves (1638-1704) og de senere grevers residens i grevskapet Larvik (Laurvigen). Vi er i gang med restaurering av hovedbygningen og håper også på at vi skal klare å gjenskape hagen som en gang hørte til huset. I den anledning forsøker vi å bygge opp portrettgalleriet som i sin tid hørte til huset. Vårt museum er strålende fornøyd med kjøpet!”
Aina Aske
Projektleder Akantus/Konservator NMF, Larvik Museum/ Vestfoldmuseene

Grevskabet og herregården i Larvik

Rollen som grevskabets residensby gav Larvik en speciel historie og særegen arkitektur. Herregården i Larvik, eller Den Grevelige Residens, blev opført af statholder og greve Ulrik Frederik Gyldenløve mellem 1674 og 1677. De to grevskaber i Vestfold, Laurvigen og Griffenfeld (senere Jarlsberg) blev oprettet i henholdsvis 1671 og 1673. Grevskaberne havde nære forbindelser til kongen og udøvede stor indflydelse på samfundets og kulturens udvikling. Herregården i Larvik, som altså nu prydes af portrættet af Anna Joachima Danneskiold-Laurvigen er et af de vigtigste kulturminder i Norge fra 1600- og 1700-tallet. Vi ønsker Larvik Museum tillykke med nyerhvervelsen.