Minder fra fuglemalerens eventyrland

Året efter skaber Johannes Larsen dette meget markante maleri, som tydeligt viser, hvad Johannes V. Jensen mener. Billedet er undtagelsesvis hentet fra kunstnerens hukommelse, som var grundlagt gennem i årevis at have studeret og gengivet de danske fugle i deres naturlige habitat.

Billedet symboliserer kunstnerens hjerteblod, den danske natur og den rigdom han gerne viede tid og engagement på at værne om. Det var meget svært for den aldrende maler at se, hvordan søer og fjorde blev udvandet og inddæmmet til fordel for landbrugsjord og sågar lossepladser, hvordan landskaber blev molesteret af omfartsveje og parcelhuskvarterer. Da man i 1940’erne til Johannes Larsens store forargelse startede udvandingen af Filsø, betød det slutningen på en epoke for kunstneren, som i 1943 sagde endeligt farvel til et sted, der havde dannet kulisse for utallige monumentalværker, akvareller, små olier og tegninger.

Med sit tænkte landskab fra en fuglerig og af mennesker uberørt Filsø vidner det om en mands kærlighed til naturen, om en kunstners loyalitet mod sit foretrukne element og ikke mindst om følelsen hos en national skikkelse, som kæmpede hårdt for at bevare det naturskønne land, han holdt så utroligt meget af. Det er næsten et eventyrlandskab, med vores danske nationalfugl i stor flok, fanget i et af naturens smukkeste øjeblikke, hvor de store fugle letter fra vandet. En let brise vipper sivene i baggrunden og kruser søens overflade, hvor den gyldne sol næsten blænder, inden den opsluges af en passerende tordenbyge. Med et billede som dette minder Johannes Larsen både sin samtid og især eftertidens generationer om værdien af den danske naturrigdom og vigtigheden af dens bevarelse.

Læs mere om auktionen