Fordoblingens kunst

Værkets autonomi

En klassisk kunsthistorisk og litterær diskussion kredser om rimeligheden i at læse en kunstners personlige biografi ind i hans eller hendes værk. Er værket selvbestaltet, når det forlader atelieret, eller kan man "tillade sig" at drage dets skabers gøren og laden ind i fortolkningen?

I selvportrættet nulstilles denne diskussion for en stund, idet kunstneren åbenlyst stiller sig selv til skue, eller gør han? Kurt Trampedachs monumentale selvportræt med solbriller udfordrer forestillingen om at være en flue på væggen i kunstnerens privatsfære. Nok møder vi en figur, der har lighed med Trampedach, og nok lader han sig betragte, men det faste blik tilbage på os vender pludselig spørgsmålene den anden vej. Den tilknappede attitude understreges af solbrillerne og de korslagte ben. Er det i virkeligheden os, der bliver betragtet og underkastet et granskende blik af en kunstner, der lever i sit værk? Er det måske den gennemarbejdede, stoflige baggrund, der i stedet bør være genstand for vores opmærksomhed og frakoble vores hang til fortolkning til fordel for æstetisk og perceptorisk åbenhed? Det er blot nogle af de mange spørgsmål, der rejser sig med det imponerende billede på 210 x 245 cm. 

"Et øjebliks kig ind i drømmen" 

Trampedachs gennemførte selvportræt får følgeskab af et mindre værk, der i teknisk og kunstnerisk udførelse ikke lader noget tilbage at ønske. "Et øjebliks kig ind i drømmen" bringer i skitsering som linjeføring mindelser om Leonardo da Vinci og trækker ligeledes på Rembrandts iscenesættelse af sig selv i sin produktion. De utydelige kalligrafiske elementer i kompositionen øger gådefuldheden og lægger alen til beskuerens undren og værkets uløste mysterium. 

Fordobling

Som Kurt Trampedach har Michael Kvium flere gange indarbejdet elementer fra selvportrættet i sit værk. Flere af hans groteske figurer og navnlig deres ansigter har en vis lighed med kunstnerens egen fremtoning og udfordrer grænsefladerne mellem kunstner og værk.

I det store oliebillede, der udbydes denne gang, er det imidlertid fordoblingstemaet, som står centralt. I flere af Kviums værker optræder temaet som en spejling, der skaber redundans i motivet og understreger den tilstand, som kunstneren fremmaner: Figurer, der er fastfrosne i en handling eller fremstår med svækket handlekraft qua deres indbundne lemmer, eller som i nærværende motiv i form af et par dukker, der fremkalder tvetydige associationer. Beskueren efterlades bevidst i undren og i fortolkningsmæssig limbo: Iscenesætter Kvium en forkvaklet moderbinding, eller er "marionetterne" vokset ind i dukkeføreren? Talrige fordoblinger og modsætningspar sættes i sving i et spil mellem magt og afmagt, handling og resignation i Kviums univers. Det udbudte maleri var en del af den store frise, der som det første mødte de besøgende på Kviums imponerende ARoS-udstilling i 2006. 

Niels Strøbeks "Det fede og det magre" fra 1970 er ikke et (selv)portræt, men arbejder også med fordoblingens tvetydighed i sit udtryk. Det gennemarbejdede stilleben består af to sammenhængende billeder, der med sin kompositoriske gennemtænkthed opfordrer til et ekstra blik. Værker af Strøbek udbydes uhyre sjældent, så dette naturalistiske pragtværk er blot endnu en god grund til at tage fat på det nye år med eftersyn og auktion i Vejle!

Eftersyn: fredag den 23. januar - mandag den 26. januar

Auktion: tirsdag den 27. januar fra kl. 11

Se alle emner