Vi tester PH-værdien!

Lysteorier og berømmelse

PH etablerede i 1919 sin egne tegnestue, hvorfra han udøvede en alsidig arkitektvirksomhed. I begyndelsen af 1920’erne indledte han et skelsættende samarbejde med lampefirmaet Louis Poulsen & Co, der dannede kimen til konstruktionen af den blændfrie PH-lampe. En af de første eksemplarer opnåede en guldmedalje på Verdensudstillingen i Paris i 1925, og det blev startskuddet til PH’s berømmelse og førte til udviklingen af utallige lamper konstrueret over samme lysprincip, fx den udbudte standerlampe. Lampen blev i slutningen af 1920’erne købt af nuværende ejers bedstefar, der arbejdede for elmateriel-virksomheden Lauritz Knudsen på Østerbro i København. De røde kobberskærme giver det fineste bløde lys, og i dag betragtes netop denne lampe som et ikon hos internationale samlere.

Kulturkritik: ”Man binder os på mund og hånd”

Som samfundsrevser stod PH næsten altid i opposition, og både med udgivelsen af tidsskriftet "Kritisk-Revy" og som revyforfatter har PH sat markante spor i danskernes bevidsthed. Det gælder bl.a. sangen "Man binder os på mund og hånd", som han skrev til Kjeld Abells revy “Dyveke” i 1940. Heri udfolder PH en skarp kritik af den tyske censur under besættelsen. Den udtalte modstand førte til, at PH blev skrevet på nazisternes sorte liste og i 1943 var nødsaget til at flygte til Sverige. En flugt, der blev foretaget i en lille robåd over Øresund sammen med en anden af dansk designhistories største navne, nemlig arkitekten Arne Jacobsen. 

Funktionalistisk livssyn

Som mange andre danske arkitekter hilste PH de nye strømninger ude fra Europa velkommen. Han tilsluttede sig de funktionalistiske paroler ”Formen følger funktionen” og ”Less is more”, der så dagens lys efter første verdenskrig, hvor krigsoplevelsen manifesterede sig som et ønske om at reformere samfundet. ”Kritisk Revy” blev et uomgængeligt medie for diskussion af den fremadstormende internationale modernisme, men fokusset på funktion var også det bærende princip i al PH’s formgivning.  

I sit funktionalistiske livssyn var PH kompromisløs. Da han blev ramt af Parkinsons Sygdom donerede han sit legeme til lægevidenskaben. Den dag i dag indgår hans præserverede torso i præparatsamlingen på Panum Instituttet i København, hvor medicinstuderende undervises i anatomi. 

Poul Kjærholms unikabord

Poul Kjærholm (1929-80) hører til en yngre generation af danske arkitekter, og han skiller sig om nogen ud fra det, man normalt forbinder med Danish Modern. Som kontrast til det almene fokus på træ og organiske former, skabte han med stålet som foretrukken materiale sine velkendte minimalistiske og nærmest svævende møbler. Han vendte sig i retning af den internationale modernisme og Bauhaus-traditionen, og med sit futuristiske formsprog vinder han stadig genklang verden over. Hans møbler er faste gæster på vores auktioner, og denne gang præsenterer vi et unika spisebord af forkromet stål og egetræ, der er udført som en kombination af ”PK 40” og ”PK-konferencebord” i slutningen af 1970’erne.

Bordet har tilhørt møbelproducenten E. Kold Christensen og har indtil nu været i denne families eje. Kold Christensen forenede de to møbeltyper til dette smukke eksemplar, der både vidner om hans gode øje for design samt den tætte relation mellem arkitekten og producenten. Kold Christensen boede i ”Huset på Piniehøj” i Rungsted kun få skridt fra Kjærholms hjem, og de to var både nære venner og samarbejdspartnere frem til Kjærholms død i 1980.

Auktion: Torsdag den 9. marts kl. 16 i Bredgade 33 i København

Eftersyn: 23.-27. februar på samme adresse

"Gallery Talk": Mandag den 27. februar kl. 15 – “Poul Henningsen – de tidlige lamper" ved ekspert i design, Ole Ravn

Se udvalget af design

Se hele udvalget på auktionen

Læs mere om auktionen

Download kataloger

Læs om budgivning