En populær jernhest

Velocipeden og den danske cykelfeber

At danskerne er vilde med at cykle er langt fra nogen nyhed. Faktisk er vi så glade for det, at vi i dag indtager en andenplads som det mest cyklende folk i Europa – kun overgået af Holland.

Men danskernes cykelglæde er ikke et nyt fænomen. Entusiasmen for de tohjulede køretøjer kan spores tilbage til sidste halvdel af det 19. århundrede, hvor den første pedaldrevne cykeltype – velocipeden – i 1869 gjorde sit indtog herhjemme.

Lokale smede igangsatte en produktion af velocipeder efter fransk og amerikansk forbillede, og hurtigt vandt det nye køretøj stor udbredelse og popularitet. Folk begyndte at samles i klubber eller såkaldte ”rideskoler” for at dyrke deres nyfundne interesse for cykling. Man taler decideret om en landsdækkende velocipede-feber, som hastigt spredte sig i løbet af 1869.

”Bone shaker” eller ”Væltepeter”

Kært barn har som bekendt mange navne, og velocipeden er ingen undtagelse. De kaldenavne, den har fået, fortæller noget om den grad af komfort – eller mangel på samme – som var forbundet med en cykeltur på den. De første velocipeder blev bygget med stel i træ, senere jern, og havde træhjul med ”dæk” af jern. Disse materialer gjorde konstruktionen tung og ufleksibel, og i kombination med den totale mangel på affjedring var en tur på velocipeden en lidet behagelig, ja ligefrem ”rystende” oplevelse, hvilket afspejles i det engelske øgenavn, ”bone shaker” (knogleryster).

I Danmark havde man også erfaret ulemperne ved det stive og tunge cykelstel, som også gjorde det vanskeligt at holde balancen, hvilket er grunden til at den herhjemme blev kendt som ”Væltepeter”.

Byd med på cyklen her