Skandinaviske almuemøbler

Almuemøbler er en betegnelse for de møbler, som bondebefolkningen anvendte fra ca. 1500-1850 i Danmark, Sverige og Norge. Møblerne er som oftest kraftige, tunge, enkelt udformede og farverigt bemalede og dekorerede. De blev udført af lokale håndværkere og er lette at stedfæste – hvert land og hver egn havde sin egen stil, både hvad angik udformning og dekoration. Mange af disse håndværkere levede isoleret fra omverdenen i små skandinaviske byer og var dermed ikke opdaterede omkring tidens skiftende stilarter. Derfor ses ofte reminiscenser af stilarter længe efter, at de var gået af mode, fx barok, rokoko og nyklassicisme.

Rammen om flere generationer af samme slægt

Det var til landbefolkningens små og spartanske bondehuse, at almuemøblerne blev produceret, og de fandt deres udtryk i skabe, borde og stole, kister, manglebrætter og skrin. I modsætning til byen flyttede folk på landet ikke i samme grad, og inventaret kunne derfor danne rammen om flere generationer af samme slægt. I 17-1800-tallet var det mest almindeligt at fremstille møbler af fyrretræ i stedet for egetræ, som der var mangel på og derfor var meget bekosteligt. Fyrretræsmøblerne egnede sig godt til at blive bemalet, og almuemaleriet er primært karakteriseret af fine, men simple og stiliserede blomsterdekorationer.

Auktion og eftersyn

På årets første internationale auktion i Bredgade udbyder vi fx et svensk almueskab fra slutningen af 1700-tallet. Sådanne skabe var forholdsvis nye på det tidspunkt – før den tid opbevarede folk deres ejendele i kister. Skabet er dekoreret med blomster og ovale medaljoner med portrætter af Gustav III og Dronning Sophie Magdalene af Sverige. Et andet højdepunkt blandt almuemøblerne er et svensk sort stenbord fra samme århundrede, hvis plade er af Ölands-sten – en særlig type kalksten, der i perioden ofte blev anvendt til bordplader.

Møblerne kommer på auktion i uge 9 i Bredgade 33 i København, og eftersynet finder sted på samme adresse fra den 23.-27. februar.