Kvalitet krydser alle faggrænser

”Det er svært at huske, hvornår interessen for kunst ikke var der,” begynder Kristine. ”Min barndom var f.eks. fyldt med ture sammen med min mor til antikvitetsforretninger og loppemarkeder, som fylder godt i minderne. Men der er alligevel et par fikspunkter, der stikker ud, når man tænker tilbage.” For Kristine Tanderup stammer ét af disse punkter i tiden, fra da hun var omkring 12-13 år gammel. Hun var på ferie i København med sin familie, og det inkluderede bl.a. en gåtur ned ad Bredgade forbi de mange butiksvinduer. ”Mens jeg går der, kan jeg tydeligt huske, hvordan jeg på et tidspunkt stopper op og bliver betaget af nogle flotte store lysekroner i et af vinduerne, der vender ud mod gaden. Det viste sig så at være auktionssalen inde hos Bruun Rasmussen.”

Et andet øjeblik kom som teenager, da hun nærstuderede et familiemedlems konfirmationsgave i form af en billedbibel med religiøs kunst. Billederne satte gang i Kristines forskergen, og det lokale bibliotek blev et flittigt besøgt sted, hvor hun fik anskaffet sig større viden omkring den ene kunstner efter den anden. Uddannelsen senere i livet lagde sig også i dette spor med fokus på religionsvidenskab og kunsthistorie. ”Det studietiden især gav mig var en forståelse for de store linjer. Epokerne kom på plads, men også de skred, der er sket igennem kunsthistorien, hvor det nye har kæmpet sig frem.”

25 år efter at have opdaget firmaets flotte lysekroner i Bredgade har Kristine haft fast arbejde hos Bruun Rasmussen siden 2007. Først var hun i lære i afdelingen for moderne kunst og design, men nu er fokus på sølv og smykker i aarhusafdelingen. ”Her handler det dog også om at være en stærk generalist i forhold til de mange genstande, som kunderne kommer med hver dag på Søren Frichs Vej”, understreger Kristine.

Kvalitet kender ingen faglige grænser

”Kvaliteten er det, der fanger interessen for alle kollegaerne her i Aarhusafdelingen. Vi kan være ligeså interesseret i en mønt som i et rokokochatol, hvis bare det er af høj kvalitet. Det rygtes hurtigt i huset, hvis man får en genstand ind af en vis kaliber. Så skal alle lige forbi og kigge. I de tilfælde kan kollegaernes passion for alvor deles, uanset hvad genstanden måtte være. Kvalitet krydser alle faggrænser.”

Kristines personlige interesser gælder bl.a. stentøj fra det 20. århundrede. ”Her har man f.eks. kunnet se en udvikling hen over de 2-3 sidste auktioner i Bredgade, der har vist et spring i priserne på Alev Siesbyes skåle – i stil med hvad der tidligere skete for Axel Saltos vaser. Det er interessant at opleve, hvor godt folk i dag følger med og finder deres ting frem, når de kan se, at det boomer på auktionsmarkedet. Vores kunder er altså godt informeret i forvejen, men vi kommer stadig til vores ret som eksperter, fordi vi kan korrigere deres fornemmelser og af- eller bekræfte deres personlige vurderinger.”

Noget af det bedste ved arbejdet hos Bruun Rasmussen for Kristine er besøget hjemme hos folk. ”Det er et enormt privilegium, at folk åbner op for deres hjem, og der er en stor tillid hos folk i forhold til navnet Bruun Rasmussen. Man kommer jo tit tæt på folks historier i vurderingssituationerne, hvor tingene ikke kun er ting,  men også er en historie om deres bedsteforældre eller familien generelt.”

Tingenes levetid

Kristine ser det samme personlige forhold til genstande i hendes arbejde med smykker. ”Smykker er noget, man har et meget personligt forhold til. Kunderne har en personlig vinkel på genstanden, hvor vi kan bidrage med den professionelle forståelse, der fylder de større historiske huller ud.”

”I øjeblikket er herrearmbåndsure virkelig populære, hvor der er stor efterspørgsel blandt kunderne. Særligt på f.eks. vintage Omega-ure  fra 50’erne og 60’erne. Men køberne til disse ure er faktisk ofte kvinder, hvor de så udskifter remmen med noget andet for at få det til at passe til deres egen stil. Den blandingstilgang er noget vi ser mere og mere af.”

”Det at købe ure, smykker og andre genstande på auktion er også en del af en større identitet som auktionsbranchen repræsenterer. Man køber ting, men man ejer dem ikke i hele deres levetid. Der kommer med tiden nye købere til, som skaber nye fikspunkter i tingenes historie. Man har dem derfor egentlig mest til låns. Den tilgang til historiske genstande i auktionsbranchen kan jeg godt lide, og det at tingene har haft et liv igennem mange år, når man møder dem ved skranken.”