Kvinde med kunstnerdrømme

Den udbudte samling af malerier og tegninger illustrerer, at Marie Krøyer (1867-1940) var en talentfuld kunstner i sin egen ret – en sand kolorist og naturalist med en skarp iagttagelsesevne, og vi kan i dag kun gisne om, hvad hun kunne have drevet det til, hvis hun seriøst havde fortsat og videreudviklet sin kunstneriske løbebane.

I 1962 arver Marie og P.S. Krøyers datter, Vibeke, Alfvéngården og forærer mappen med tegninger og malerier til en lokal håndværker. I næsten 40 år ligger mappen hengemt på et loft, indtil den ved et tilfælde bliver fundet. På baggrund af dette udgiver magister Tonni Arnold i 2002 bogen “Kunsten i Marie Krøyers Liv”, hvor mange af de nyopdagede tegninger og malerier er gengivet og beskrevet. Flere af de udbudte værker har også været med på udstillingen "Marie Krøyer Alfvén, malerier, tegninger, design” på Øregaard Museum, Lillehammer Kunstmuseum, Skagens Museum og Leksands Kunstmuseum fra 2004-2005. Inden fundet af mappen kendte man kun til godt 20 værker fra Marie Krøyers hånd, hvorfor det er ekstraordinært at kunne udbyde en så stor samling.

Kvinder og kunst i 1800-tallet

Marie Krøyer blev født ind i en tid, hvor kvinder var forment adgang til kunstakademiet og måtte uddanne sig på private kunstskoler, hvilket den unge Marie Krøyer opponerede mod i sine breve: ”Åh, jeg ville ønske, jeg var blevet mand! De har det dog tusinde gange bedre end os kvinder. De har frit lov til at lære noget, vi må først tiltigge os det. Vi er rigtig blevet uretfærdigt behandlet.”

I 1885 oprettede Marie Krøyer sammen med bl.a. Agnes Slott-Møller ”Den lille Malerskole” og året efter ”Atelierskolen”. Harald Slott-Møller stod for den daglige undervisning, mens bl.a. P.S. Krøyer indimellem gæsteunderviste, selvom han ikke var udelt begejstret for kvinder med kunstnerdrømme: ”Aah disse damer, disse damer, som alle vil male – lad mig være fri – jeg vil under ingen omstændigheder have elever – færdig”.

Disse skoler var forløbere for ”Kunstskolen”, der blev oprettet som en afdeling under kunstakademiet i 1888. Først i 1924 blev der ligestilling mellem kønnene på kunstakademiet, og den særlige modelskole for kvinder blev afskaffet.

Under indflydelse af den franske kunstscene

I 1888 tog Marie Krøyer til Paris, hvor hun blev en del af den skandinaviske kunstkreds. I kunstmetropolen var man mere venligt stemt over for kvinders kunstuddannelse, og hun modtog undervisning af kendte navne som Gustave Coutois, Alfred-Philippe Roll og Puvis de Chavanne. De kvindelige studerende kunne her få lov til at male efter helt nøgne modeller i modsætning til i København, hvor de mandlige nøgenmodeller altid var udstyret med lændeklæde. Inspireret af kunstscenen i Paris kom Marie Krøyers udtryksform til at tangere i retning af fransk naturalisme.   

Marie Krøyer og mændene i hendes liv

Mændene i Marie Krøyers liv fik stor betydning for hendes kunstneriske karriere. Efter at have modtaget undervisning af P.S. Krøyer i midten af 1880’erne i København mødte hun ham igen under sit studieophold i Paris, hvor de blev forlovede. I 1889 giftede de sig hos Marie Krøyers forældre i Ausburg, og i 1891 slog de sig ned i Skagen, hvor de i 1895 fik datteren Vibeke. I 1902 forelskede Marie Krøyer sig i den svenske komponist Hugo Alfvén, som hun var gift med fra 1912-36 og fik datteren Margita med.

Det ser ud til, at Marie Krøyer stoppede med at male, da P.S. Krøyer blev alvorligt psykisk syg omkring 1900, og det senest daterede værk, som vi i dag kender til, er fra 1898. Hun lod sig inspirere af den engelske Arts and Crafts-bevægelse og kastede sig i stedet over indretningen af deres hjem i Skagen og København og senere Alfvéngården i Sverige.

”Gallery talk” om kunstneren

Mandag den 28. november Kl. 14 fortæller vores ekspert i ældre kunst, Julie Arendse Voss, om kunstneren under titlen ”Marie Krøyer – en kunstner i sin egen ret?”.

Auktion: tirsdag 29. november kl. 16 i Bredgade 33 i København

Eftersyn: 24.-28. november på samme adresse

Se Marie Krøyers værker

Læs mere om auktionen og se hele udvalget

Læs om budgivning