Dobbelttand fra narhvalen

Kun få samlerobjekter er omgivet af så stærke myter som narhvalstanden, og det hører til sjældenhederne at se et narhvalskranium med hele to tænder.

 

Det er en fornøjelse at kunne præsentere et narhvalskranium med to imponerende tænder på hver ca. 180 cm. Normalt er narhvalen kun udstyret med en enkelt tand, og når den i sjældne tilfælde har to, er der som regel tale om en lang og en kort. Med det udbudte kranium har vi således at gøre med en kuriositet af dimensioner.

Narhvalstandens funktion

Narhvalen lever i de arktiske havområder, men man har i dag begrænset viden om, hvilken funktion tanden har for narhvalen. Nogle forskere mener, at den bruges til at kommunikere med andre artsfæller. Når to hanner krydser tænder – et fænomen, der kaldes "fægtning" – lyder det næsten som trommestikker, der slår mod hinanden. Noget tyder også på, at tanden har samme funktion som geviret hos hjorte: den han, der har den flotteste og længste tand, får den bedste hun.

Mytedannelser og raritetskabinetter

I middelalderen blev narhvalstanden anset for at været hornet fra fabeldyret enhjørningen, og senere er den blevet tillagt alskens magiske evner og helbredende egenskaber, f.eks. forestillingen om at den i knust form var et fortrinligt lægemiddel mod alverdens sygdomme og forgiftninger. I 1600-tallet hjembragte danske og hollandske grønlandsfarere narhvalstænder, og med deres usædvanlige snoede form fandt de vej til europæiske fyrsters raritetskabinetter. I anledning af Christian V's salving i 1671 fik det danske kongehus udført en tronstol af narhvalstand. Den blev anvendt som salvingstronstol frem til 1840 og kan stadig ses i De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg Slot.

 

Auktion: Onsdag den 25. februar kl. 14 i Bredgade 33 i København
Eftersyn: 19.-23. februar på samme adresse

 

Se hele auktionens udbud

Læs mere om auktionen og download kataloger

Læs om budgivning



For yderligere information, kontakt venligst:

Ralph Lexner: 8818 1161 · rl@bruun-rasmussen.dk