Hvad er din PH-værdi?

På den kommende internationale auktion i Bredgade til september har vi særligt fokus på Poul Henningsens (1894-1967) tidlige lamper. Ejer du et eksemplar, som du ønsker at få vurderet med henblik på et auktionssalg, er du velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering. Indleveringsfristen er mandag den 18. august.

Startskuddet til en berømmelse
PH etablerede i 1919 sin egne tegnestue, hvorfra han udøvede en alsidig arkitektvirksomhed, der i de første 4-5 år foregik i kompagniskab med Kay Fisker. Senere indledte han et skelsættende samarbejde med lampefirmaet Louis Poulsen & Co, som dannede kimen til konstruktionen af den blændfrie PH-lampe. Den opnåede en guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1925, og det blev startskuddet til PH’s berømmelse og førte til udviklingen af utallige lamper konstrueret over samme lysprincip. De tidligste udgaver betragtes i dag som sjældne og kostbare samlerobjekter.

”Man binder os på mund og hånd”

Som samfundsrevser stod PH næsten altid i opposition, og både med udgivelsen af tidsskriftet "Kritisk-Revy" og som revyforfatter har PH sat markante spor i danskernes bevidsthed. Det gælder bl.a. sangen "Man binder os på mund og hånd", som han skrev til Kjeld Abells revy “Dyveke” i 1940. Heri udfolder PH en skarp kritik af den tyske censur under besættelsen. Den udtalte modstand førte til, at PH blev skrevet på nazisternes sorte liste, hvilket resulterede i, at han i 1943 var nødsaget til at flygte til Sverige. En flugt, der blev foretaget i en lille robåd over Øresund sammen med arkitekten Arne Jacobsen. Billedet står stærkt på nethinden – to af de største danske formgivere fra forrige århundrede knyttet sammen i et skæbnebånd i en lille robåd. Meget ville være mistet, hvis de ikke var nået frem til Sverige!

Funktionalistisk design og livssyn

Som mange andre danske arkitekter hilste PH de nye strømninger ude fra Europa velkommen. Han tilsluttede sig de funktionalistiske paroler ”Formen følger funktionen” og ”Less is more”, der så dagens lys efter første verdenskrig, hvor krigsoplevelsen manifesterede sig som et ønske om at reformere samfundet hos de europæiske arkitekter. PH var således optaget af at skabe ting, der matchede det moderne liv. ”Kritisk Revy” blev et uomgængeligt medie for diskussion af den fremadstormende internationale modernisme, men fokusset på funktion var også det bærende princip i al PH’s formgivning.  

Som det mest oplagte vidnesbyrd om PH’s funktionalisme står selvfølgelig PH-lampen. Tager man f.eks. den smukke og særegne klaverlampe, er den med sin svungne form skabt til opstilling på et klaver. I oprejst stilling fungerer den som almindelig belysning i rummet, men den kan også trækkes ned under sin egen akse og lyse direkte mod nodebrættet. Et andet eksempel er hans iøjnefaldende flygel, der blev formgivet som løsning på pladsproblemer på de små jazzscener. Låget er skabt af plexiglas for at give mulighed for øjenkontakt mellem pianist og bassist. De svejsede stålben under flyglet gav plads til, at trommeslagerens stortromme kunne stå tæt ved flyglet, og det på siderne påsatte skind gjorde flyglet let at håndtere, når det skulle transporteres fra sted til sted.

Den funktionelle krop

I sit funktionalistiske livssyn var PH kompromisløs. Da han blev ramt af Parkinsons Sygdom donerede han sit legeme til lægevidenskaben. Den dag i dag indgår hans præserverede torso i præparatsamlingen på Panum Instituttet, hvor medicinstuderende undervises i anatomi. PH gik om nogen linen ud!