Skønhed og gru

Skønt de antikke mønters skønhed har været beundret siden renæssancen, og at de i udlandet tiltrækker folk med en almen interesse for kunst, er der desværre stadig en tendens til, at dette område i Danmark overlades til specialsamlere, hvis primære interesse er numismatikken (studiet af mønter).

Kaster man et blik på den kommende internationale møntauktion i Bredgade, vil selv den ”ukyndige” lægmand imidlertid næppe kunne undgå at fascineres af de smukke og undertiden mystiske små kunstværker fra en svunden tid.

Bemærkelsesværdig er f.eks. katalognummer 4288, der er en drakme fra byen Neapolis ”den nye by” nær grænsen mellem de oldgræske områder Makedonien og Thrakien. Den er præget i perioden fra slutningen af det 5. århundrede og frem til midten af det 4. århundrede før Kristus.

På den ene side ses et hæsligt uhyre, der rækker tunge af beskueren, hvor den anden side viser en smuk ung kvinde i klassisk stil. Mens sidstnævnte motiv, der antagelig forestiller jomfruernes skytsgudinde, Artemis Parthenos, er umiddelbart indtagende, virker adversmotivet meget aparte for den moderne betragter – på én gang foruroligende og morsomt.

I den græske mytologi fortælles, at jordens gudinde, Gaia fødte tre smukke døtre, der skulle hjælpe hende i kampen mod de olympiske guder. De tre døtre var imidlertid så hovmodige, at de sammenlignede sig med selveste Athene, der som straf forvandlede dem til grusomme væsener med hår af giftslanger, bronzekløer, vinger af guld og tandede tunger. De var så gruopvækkende at se på, at en eventuel beskuer straks blev forvandlet til sten.Det lykkedes derfor kun den græske helt Perseus at dræbe Medusa, den kendteste af de tre søstre, ved indirekte at betragte hendes spejlbillede i det skjold, som han havde lånt af Athene.

Der er ingen tvivl om, at det er en af disse tre ”gorgoner”, der her ses afbildet. Risikoen for at blive forvandlet til sten ved at betragte denne lille knap 4 gram tunge sølvmønt er efter vores bedste overbevisning minimal. Til gengæld skal man næsten have et hjerte af sten for ikke at blive berørt af denne årtusinde år gamle sammenstilling af skønheden og udyret.