Månedens køb
Johannes Kreutzmann: Grønlandsk dukke af bemalt og udskåret træ i form af inuitkvinde med barn. Vurdering: 10.000-12.000 kr. Solgt på net-auktion i uge 50 for et hammerslag på 17.000 kr.
December resulterede i mange interessante hammerslag. Når vi har udvalgt en træfigur af Johannes Kreutzmann (1862-1940) som månedens køb, skyldes det, at vi kun sjældent ser grønlandica af så høj kvalitet, og det er endnu sjældnere, at denne kendte billedskærers værker finder vej til vores auktioner. Figuren havde en konservativ vurdering på 10.000-12.000 kr., men blev solgt for 17.000 kr.
Kreutzmanns figurer
Den bemalede træfigur forestiller en inuitkvinde i traditionel grønlandsk klædedragt med sit barn i en slynge på ryggen. Kreutzmann blev netop kendt for sine bemalede træfigurer, som han begyndte at producere i en sen alder. De er skåret i drivtømmer, malet i stærke farver og alle har hver deres personlighed i kraft af ofte særprægede og pudsige ansigtsudtryk, gestikulationer og kropssprog. Figurerne er ofte i færd med at udføre dagligdagens arbejdsopgaver eller fornøjelser, og de giver derfor et indblik i livet i Grønland i begyndelsen af 1900-tallet.
Fra souvenirs til Verdensudstillingen
Figurerne blev hurtigt populære i samtiden, og Kreutzmann begyndte at lave dem på bestilling. Mange europæiske embeds- og handelsmænd lagde vejen forbi Vestgrønland på det tidspunkt, og for disse rejsende var figurerne gode souvenirs at bringe med hjem. Kreutzmanns figurer blev ligefrem udstillet i København i 1921 og 1931, på koloniudstillinger i Rom og Paris og ikke mindst på Verdensudstillingen i New York i 1939. I dag er hans figurer stadig eftertragtede, og i 2000 blev omkring 50 udstillet på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, hvorefter udstillingen tog på rundrejse i Norden.
Forbindelse til de danske grønlandsfarere
Kreutzmann levede hele sit liv på udstedet Kangaamiut, der ligger på en lille ø nordvest for Sukkertoppen. Allerede som barn blev han oplært i fangerfaget af sin far, og som ung blev Kreutzmann en anerkendt storvildtjæger, der nedlagde havpattedyr såsom hvidhvaler og hvalrosser. På grund af sine fangerevner blev Kreutzmann hurtigt kendt i vide kredse, og han kom til at gå under navnet ”Kulussimaarsuaq”, der betyder den store Kreutzmann.
Rygterne om Kreutzmann nåede også de danske grønlandsekspeditioner, og det førte til bekendtskabet med Knud Rasmussen (1879-1933). Det var under ”Den litterære Grønlandsekspedition” i årene 1902-04, hvor Knud Rasmussen påbegyndte sit livslange projekt med at kortlægge eskimoernes udvikling og kultur, at han opsøgte Kreutzmann for at lære at ro i kajak. Senere beskrev han Kreutzmann som en af sine bedste venner i Grønland, og hans beundring for ham ses tydeligt i bogen ”Under Nordenvindens Svøbe” fra 1906:
”(...) Mod havde han i Overflod og lagde heller ikke Skjul derpå. Sine Landsmænd var han overlegen i alt, hvad der vedrørte Kajakfangst og han var sig sin Position bevidst. Han førte sig med en Værdighed, der ellers er Grønlænderen ganske fremmed (...). Til mange velhavende Beundrerinders Raseri havde han giftet sig med en fattig Pige, som selvfølgelig dyrkede ham som sin Gud (...). Kreutzmann var en lykkelig Mand (...)”.
Kreutzmann var dermed en mand med mange talenter. Det kunstneriske af slagsen får man til fulde et indtryk af med den netop solgte figur. I næste måned følger vi op med endnu en artikel om ”Månedens køb” fra vores net-auktioner.
For yderligere information, kontakt venligst:
Ralph Lexner: 8818 1161 · rl@bruun-rasmussen.dk