Haile Selassies sølvbestik
I november 1954 var Haile Selassie og hustruen Nemen Asfaw på statsbesøg i Danmark, hvor han fik overrakt Elefantordenen af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid på Amalienborg. Her ses han i selskab med dronningen. (Foto: Scanpix)
På sommerauktionen i Bredgade præsenterer vi et bestik i sterlingsølv til 24 personer, der har en særdeles sjælden proveniens. Kejser Haile Selassie (1892-1975) var enevældig regent i Etiopien fra 1930-74, men befandt sig i en årrække i eksil i England, og bestikkets engelske importstempler vidner om, at han medbragte det under sit eksil.
En gennemgribende modernisering
Haile Selassie blev den 225. kejser af Etiopien og samtidig landets sidste. Ras Tafari Makonnen, som han oprindeligt hed, blev født i en lerhytte i Ejersa Gora i 1892 som eneste søn af guvernør Ras Makonnen. Farens familierelation til landets hersker, Menelik II, banede vejen for, at Haile Selassie i 1930 blev kronet til kejser.
“Igennem historien har det været passiviteten hos dem, der kunne have handlet; ligegyldigheden hos dem, der burde have vidst bedre; og retfærdighedens tavse stemme, da det virkelig gjaldt, der har gjort det muligt for ondskaben at sejre.”
Disse ord udtrykte Haile Selaissie, og gennem sin tid som enevældig kejser forsøgte han at modernisere Etiopien ved indførslen af gennemgribende politiske, sociale og økonomiske reformer, der blandt andet resulterede i en moderne hær, et undervisningssystem og opbygningen af en central og lokal administration. Samtidig førte han en markant udenrigspolitik og opnåede landets medlemskab af den internationale sammenslutning ”Folkenes Forbund” og ”Organization of African Unity”.
I 1936 blev Etiopien, der dengang hed Abessinien, besat af Mussolinis Italien. Haile Selassie blev landsforvist og levede i eksil i Bath i England frem til 1941, hvor italienerne led nederlag til de allieredes styrker. Han vendte tilbage til sit hjemland, og efter anden verdenskrig orienterede Etiopien sig mere og mere mod Vesten, og landet var i mange år den største modtager af amerikansk udviklingsbistand i Afrika.
Etiopiens sidste kejser
Trods den gennemgribende modernisering, spirede en stærk modstand frem blandt samfundets officerer og intellektuelle. Ønsket fra oppositionen var demokrati og dermed en afvikling af det enevældige aristokratis privilegier samt indførsel af jordreformer for landbefolkningen.
I 1972-73 satte en voldsom tørke og hungersnød ind, der medførte, at flere end 200.000 mennesker døde. Krisen pustede nyt liv i befolkningens utilfredshed. Kritikken gik på, at kejseren ikke reagerede på landets problemer. Det førte til den såkaldte ”krybende revolution”, der kulminerede med et militærkup i 1974, hvor Haile Selassie blev sat af tronen. Han døde året efter i fangeskab, formentlig myrdet af den nye regering.
Betragtet som Gud
Haille Selassie fik stor betydning for Etiopiens modernisering og landets forbindelser til den vestlige verden. Han betragtes i dag endda som en guddommelig skikkelse i den religiøse bevægelse Rastafari, der opstod blandt afroamerikanerne på Jamaica i 1930’erne. Navnet er inspireret af Ras Tafari Makonnen, som Haile Selassie oprindeligt hed før sin kroning. Rastaerne tager udgangspunkt i kristendommen og hylder Haile Selassie som Gud. Der er tale om en antikapitalistisk, demokratisk og social bevægelse, som især kendes for reggaemusik og indtag af marihuana samt tilhængernes karakteristiske dreadlocks og røde, gule og grønne hovedbeklædning – afstemt efter farverne i det etiopiske flag.
Auktion
Bestikket kommer på auktion torsdag den 6. juni i Bredgade 33 i København. Eftersynet finder sted fra den 30. maj til den 3. juni.
Læs mere om auktionen og se eftersynstidspunkter
For yderligere information, kontakt venligst:
Heidi Schophuus Jensen: 8818 1163 · hsj@bruun-rasmussen.dk
Ralph Lexner: 8818 1161 · rl@bruun-rasmussen.dk