Skål, cheers, prost, salute …

Der er netop nu rig mulighed for at udvide glassamlingen og få noget fint at skåle med. De omkring 40 udbudte glas stammer primært fra 1700 og 1800-tallet og er fordelt på 15 katalognumre.

En tilfældig opdagelse

Ifølge den romerske videnskabsmand og forfatter Plinius den Ældre (første århundrede e.v.t.) var det fønikerne, der ved en tilfældighed opdagede fremstillingen af glas. Historien lyder, at en gruppe sømænd lavede middagsmad over et bål og placerede gryden på et stykke soda, som de havde med i fragten. Næste morgen erfarede de, at sodaen og sandet var omdannet til et glasholdigt materiale. Der er her tale om en mytisk historie, men Plinius havde ret i, at de grundlæggende bestanddele i glasfremstilling er soda, kalk, kvarts og høj varme.

Mere end bare glas

Siden da er der selvsagt sket meget, og selvom grundbestanddelene er de samme, har form og dekoration tilpasset sig tidens stiludvikling. De udbudte glas er fortrinsvis produceret i Centraleuropa og England på et tidspunkt, da europæisk glasproduktion var både meget aktiv og blomstrende.

Med enkle virkemidler var det muligt at gøre glassene til små dekorative kunstværker til bordet. For eksempel ved at dekorere cuppa (den øverste del af glasset) med guld, slibninger eller facetter.

Også stilken gav rig mulighed for at variere virkemidlerne. Det kommer f.eks. til udtryk ved snoede, opalfarvede spiraller, dekorative mønstre formet af indkapslet luft, stilke slebet i komplekse facetter eller udsmykning med såkaldte knapper og balustre. Endelig kunne foden også varieres: man kunne folde den for at modstå hak eller lave den klokkeformet.

Pest uden smitte

Men at det kan gå galt med sammensætningen af materialer viser glas med pestsyge. Vi udbyder et særlig godt eksempel, hvor det tydeligt ses, at glasset er aggressivt angrebet af sygdommen. En proces, der ikke kan vendes, men heldigvis arbejder langsomt. Ikke desto mindre er det et glas, der har særdeles fine slibninger – og det smitter ikke!

Form og funktion

Hvad der er karakteristisk for de udbudte glas er cuppas lille størrelse i forhold til moderne vinglas. Dette skyldes bl.a., at alkoholprocenten var langt højere dengang, og man drak derfor mindre af gangen. Større viden om vinens iltning har sikkert også været medvirkende til, at vi i dag drikker af langt større glas. Og således har drikkeglasset igen udviklet sig til det moderne menneskes ønsker og behov.

Se hele samlingen her