Kulturhistorisk stambog

Den 1. marts udbydes en hel unik stambog med en særlig dansk oprindelse. Den har tilhørt Georg Brandes’ datter Edith Brandes (1879-1968) og giver et centralt indblik i Brandes’ bekendtskabskreds, som strakte sig ud over den ganske verden. Brandes’ familiealbum er blevet til over et halvt århundrede, fra 1890’erne til 1940’erne, og mellem permerne på det prægtige velourbind forefindes en lang række bidrag af celebre og verdenshistorisk vigtige navne fra en hel epoke.

Så langt fra at være en simpel samling af autografer, er denne bog et vidnesbyrd om hele den internationale kulturkreds og dens kredsen omkring navnet Brandes. Stambogen er vurderet til en halv million kroner. Familien Brandes’ stambog består af mere end 250 bidrag i form af breve, fotografier, autografer, tegninger mv. og indeholder en kaskade af navne, som vækker lyden af historiens store vingesus.

På listen finder vi Bismarck, J.P.E. Hartmann, Max Klinger, Edvard Grieg, Maurice Ravel, Claude Monet, Albert Einstein, Anatole France, Hugo von Hofmansthal, Alfred Schnitzler, Ernst Toller, Henrik Ibsen.... Vi trækker vejret og fortsætter: Henry James, Thomas Mann, John Stuart Mill, Auguste Rodin, Theodore Dreiser, Rainer Maria Rilke, Igor Strawinsky, August Strindberg, Leo Tolstoy, H.G. Wells, Alfred Dreyfus, Emile Zola, Stefan Zweig.... Hertil alle de danske navne som Herman Bang, Gustav Wied, Henrik Pontoppidan, Lorenz Frölich, L. Mylius-Erichsen, Johan Rohde, Vilhem Bissen og Knud Rasmussen. Blandt de mange billedbidrag finder vi flere indslag fra Skagensmalerne: Ud over et par fiskerportrætter af Michael og Anna Ancher, har P.S. Krøyer udført et originalt blyantsportræt af Georg Brandes og dedikeret det til Edith.

Det smukke album blev i sin tid foræret til familien Brandes af en russisk prinsesse, og i løbet af flere årtier blev det Brandes’ datter Edith, der satte sig for at samle minder og vidnesbyrd om sin fars store personlighed og venskaber. Edith samlede ihærdigt (tydeligvis med stor hjælp fra sin far) de enkelte bidrag sammen og forsynede dem med små håndskrevne kommentarer., som hun så til sidst førte ind i bogen. På det tidspunkt var der imidlertid så mange bidrag, at hun måtte få lavet en bredere ryg til albummet (10 cm. tyk), så det kunne rumme dem alle.

Georg Brandes: “The literary father”

Det er almindeligt kendt, at Georg Brandes (1842-1928)  i dag står som en af de helt centrale skikkelser i dansk kulturhistorie. Han står som det moderne gennembruds fader og spillede en afgørende rolle for kulturradikalismens store projekt. Mindre kendt er det måske, i hvilket omfang hans berømmelse er trukket videre ud over landets grænser. Brandes-familiens stambog dokumenterer ikke blot, at Brandes har haft nære bekendtskaber i brede kredse af det intellektuelle Europa, men også i hvilken grad mange af samtidens største navne har næret beundring for manden. Som et tydeligt eksempel herpå springer eksempelvis H.G. Wells i øjnene. Forfatteren, der næsten egenhændigt opfandt science fiction genren, skriver til Edith: ”Dear Mrs. Philipp. It must be very jolly to be the daughter of Georg Brandes who is the literary father of so many of us and the good uncle of all contemporary writers. Yours sincerely H.G. Wells.” En større ros er vist svær at forestille sig fra én af tidens andre største.      

Brandes og Ibsen: Et åndeligt broderskab

Blandt de mange bidrag, der viser hvilken personlig nærhed, som bogens bidragsydere har stået til Georg Brandes, bør måske særlig den norske forfatter Henrik Ibsen nævnes. Georg Brandes skrev en afhandling om Ibsen og havde gentagne gange møder med denne nok største og vigtigste dramatiker siden Shakespeare.

Georg Brandes betragtede tydeligvis Ibsen som en sjæleven. Under en af sine mange rejser blev han i november 1870 ramt af tyfus og en efterfølgende årebetændelse, der holdt ham sengeliggende i Rom flere måneder ind i det nye år. Fra hospitalet skrev han natten til januar 1871 et digt til Ibsen, hvor forholdet de to imellem berammes. En af stroferne lød således:

“Ofte jeg spejded dog ud over Vangen;
efter en Stridsven levede Trangen.
Broder! jeg fandt dig.
Hvad gør det mig vel,
at du en Høvidsmand er uden Lige,
mens jeg blev skabt til som Væbner at krige
sammen vi høre med hele vor Sjæl.
Ja, vi til Oprør vil Aanderne kalde! Dristigt at rive
ud dem af Døsen,
beaande, belive
være vort Løsen.
Er det end mørkt, det skal lyse for Alle.
Broder! Engang ville Taagerne falde”.

Henrik Ibsens bidrag til stambogen består af en original, håndskrevet hilsen til Edith, samt to fotografier, hvoraf det ene også bærer mesterens tilegnelse på bagsiden, er indsat i stambogens begyndelse, hvilket næppe er helt tilfældigt. Der er en meget blid tone tilstede i Ibsens tilegnelser til Edith, milevidt fra stereotypen om den hvast anlagte nordboer, man ofte associerer ham med. “Hvem ligner Edith”, står der bag på fotografiet, dateret og signeret d. 18.  juli 1893.

Ibsen har nok fundet spørgsmålet selvindlysende, men vælger på samme kort knap en måned senere alligevel at slå det helt klart: ”Edith ligner ingen anden. Edith ligner bare sig selv. – Og just derfor er Edith så - - -”. Samme dag fatter Ibsen pennen igen. Her antydes fint hvilken scene, der har drevet ham til den forudgående ros: ”En aften sang to småpiger så dejligt for mig. Tak for sangen, Edith! Ofte synes jeg at jeg hører den endnu.” Man forestiller sig stuen, hvor Ibsen og Brandes efter en bedre middag har set på, mens Edith og en veninde med duvende stemmer har sunget herskabet til betagelse.

Zola og retfærdigheden

Blandt stambogens andre prominente navne er den store franske forfatter Emile Zola (1840-1902). Ordlyden ”La vèrité est en marche et rien ne l’arretera” (”Sandheden marcherer og intet kan stoppe den”) stammer fra protestskrivelsen “J’Accuse ...!” (”Jeg Anklager!”) som første gang blev trykt i avisen l'Aurore den 13. januar 1898. Få andre avisartikler har haft så stor en effekt på lov og samfund som denne, der var et hovedbidrag til opklaringen af Dreyfus-affæren.

Alfred Dreyfus, en jødisk officer i den franske hær, var blevet anklaget og dømt i en sag, i hvilken han var aldeles uskyldig. Zola, der allerede på det tidspunkt var berømt, også for sit vovemod, kunne med lethed blot have støttet op om manden som så mange andre af sin samtids intellektuelle. I stedet valgte han med sin til præsidenten stilede skrivelse at gå direkte i rette med de højeste myndigheder og anklage en række højtstående ofiicerer for at have konspireret imod Dreyfus for at dække over en af deres egne.

Zola undgik kun med nød og næppe fængsel ved i tide at flygte til England, og Dreyfus og han selv blev senere frifundet. Zolas bidrag til stambogen er skrevet i forfatterens dødsår, hvor mange historikere den dag i dag mener, han blev slået ihjel af gamle fjender fra Dreyfus-affærens tid, selv om han officielt døde ”naturligt” af røgforgiftning. Georg Brandes var selv meget optaget af emnet og skrev flere artikler om affæren.

På tæt hold af de svenske       

Brandes’ album kan også bryste sig af flere af de største forfattere fra svensk hold: både den store fortæller Selma Lagerlöf (1858-1940) og August Strindberg (1849-1912). Nobelpristageren Lagerlöf har skrevet et uddrag fra én af hendes vigtigste bøger, den klassiske Gösta Berlings saga: ”Hon tänkte på de gamla visornas ord om turturduvan, denna längtans fågel. Aldrig dricker hon klart vatten, utan först grumlar hon det med sin fot, så att det bättre måtte passa hennes sorgsna sinne. Så skulle inte heller hon gå fram till livets källa och dricka klar, oblandad lycka. Grumlat av vemod, behagade henne livet bäst”.

Uddraget fra netop Gösta Berlings Saga er langt fra tilfældigt: Lagerlöf havde debuteret med værket i 1891, men bogen solgte dårligt. Det var først efter Georg Brandes’ positive anmeldelse af oversættelsen til dansk, at svenskerne selv fik øjnene op for bogen - som siden har stået som ét af de vigtigste værker i 1890’ernes genopblomstring af den romantiske svenske litteratur.

August Strindberg, den svenske forfatter, som vel nok bedst kan gå under tilnavnet ”nationaldigter”, har også bidraget til stambogen. Som en bevaret brevkorrespondance de to imellem kan bevidne, var Strindberg og Brandes gode venner, og det var eksempelvis gennem Brandes, at Strindberg lærte Nietzsche at kende, en tænker, som skulle spille en vigtig rolle i dramatikerens senere forfatterskab: ”Herr Doktor, förste gången jag sänder Er en bok, är det en tarvelig bok, skrifven under ledsamme Stunder för att roa mig. Kan den roa Er en stund, mellan drabbningarne, har den ändoch haft någon skäl att vare till. Hvem vet? Ched erkände och beundran. August Strinberg”.

Teksten er dateret d. 14 december 1887. A propos Nietzsche, så har filosoffens søster, Elisabeth Förster-Nietzsche, ladet diktere et brev til Brandes, hvori hun utvetydigt giver Brandes æren for at have “opdaget” hendes bror og dermed gjort det europæiske åndsliv en uvurderlig tjeneste. At hun ikke selv gjorde verden en tjeneste ved at forvalte sin brors skrifter er så en anden historie.

“Mundus vult decipi”

En bidragsyder uden for det litterære felt, men jo ikke helt uden betydning for verdenshistorien, er Albert Einstein. Bag på et fotografi har Einstein skrevet de fyndige ord ”Mundus vult decipi”, der som bekendt betyder ”Verden vil bedrages”. Ordene er skrevet i 1920, og det må stå åbent, hvorvidt den store fysisker med disse ord ønskede at betone sin grundlæggende skepsis overfor verdens fremgang.

Stambogens tilblivelse

Et brev fra Georg Brandes dateret d. 28. august 1902 giver et indblik i, hvordan Brandes har hjulpet sin datter med at samle bidragene til stambogen: ”Min egen Tøs!”, skriver Georg Brandes til Edith, ”Annie Vivant kom forleden fra Chicago og opsøgte mig, var rørt og taknemmelig over hvad jeg har gjort for hende. Jeg befalede hende at skrive et digt til dig. Hun mente, hun i mange år nu kun havde skrevet prosa. Men næste dag kom hun dog igen og nedskrev her følgende digt:” (digtet følger herefter i Brandes’ oversættelse). ”Dette er uden tvivl det bedste vers, der endnu er skrevet til din ære ... Din Far”.

Som det måtte være fremgået af ovenstående eksempler fra stambogen, er det imidlertid mindre Ediths ære, som hyldes, end det er Georg Brandes selv, der står i centrum for digternes stående applaus. Hver en side i bogen (se nedenstående liste) fortæller sin egen historie og vidner om Brandes’ betydning i det europæiske åndsliv, både for kunstnere, filosoffer og forfattere.

Liste over bidragsydere til stambogen:

Jeppe Aakjær,  Georg Achen, Michael Ancher, Anna Ancher, Marie Gorki-Andreewa, Eugen d’Albert, Braun-Kirchberg, Bustabo Guela,  Henry Barbusse, Bismarck, Bjørnstjerne Bjørnson, Vilh. Bissen, Fern. Baldensperger, Otto Benson, Henry Becque, Edvard Brandes, Georg Brandes, Gerda Brandes, Marthe Brandes, Bajanoff, Herman Bang, Elimir Bourges, Reinhold Begas,  Johan Bojer, Edv. Blaumüller, Albert Besnard, Ernst Bojesen, W. Brochocki,  Bromfield, Michel Carre, Georges Clemenceau, Henrik Cavling, Victor Cherbulier, Marie Curie, Hertugen af Casanova, Gustav Cederström,  Richard Dehmel, Holger Drachmann, Albert Dreyfus, Pierre Dolgoroukoff, Theodore Dreiser, Osip Dymow, Aage Dons, Gertrud Eysoldt, Albert Edelfelt, Carl Ewald, Chr. Eriksson, Albert Einstein,  Loie Fuller, Ignaz Friedmann, Anatole France, Camille Flammarion, Oscar Fried, Lorenz Frölich, A. Fitger, Ludvig Find, Tom Forsner, Ludvig Fulda, Feuchtwanger, Friis, Gustaf af Geierstam, Yvette Guilbert, R. Goldofski, G. Gran, Axel Gallen, Evd. Gosse, Edvard Grieg, Lord Haldane, S (Kainz), Hutzler, Rinna Hauch, J.P.E. Hartmann, H. Hafstein, Paul Hervien, Anna Haugsted, Per Halström, Ludovic Halevy, Marcher Hinn, Georg Hirschfield, Wenzel Hagelstam, Maximilian Harden, Hanako, Hugo von Hofmannstahl, K. Hammerich, Harald Herdal, Henrik Ibsen, Jo. Joachim, Jo. Israels, Jean Jaures, Viggo Johansen, Henry James, Math. Jochumsson, A Kielland, Pietro Krohn, Pierre Krapotkine, Severin Krøyer, L. Kieselhausen, Ellen Key, C.v. Knorrig, Max Klinger, Ch. Kjerulf, Karageorgewitch af Serbien, Maxim Kovalevsky, Alf. Kerr, Bernh. Kellerman, Paul Krügers, Jonas Lie, Lutoslawsky, L. Loewe, Sv. Lange, O. v. Leitgeb, Th. Lammers, P. Lindow, Sv. Leopold, Selma Lagerlöf, W. Leistikow, Emil Ludwig, Lasko, Karl Larsen, J. Marni, Mirbeau, Meisel-Hess, Karin Michaëlis, Sophus Michaëlis, Victor Margueritte, Paul Margueritte, Camille Mauclaire, Mathilde Malling, Mylius-Erichsen, Thomas Mann, Cleo de Merode, Michelsen, A.E. Nordenskiöld, Avetis Nazarbek, Peter Nansen, Fridtjof Nansen, Ragna Norstrand, A. Nordin, Nordström, H. Nathansen, Nitti, A. Offen, Kejser Otto, Osakrak, Tora Offen, Henrik Pontoppidan, Grev Prozor, Jul. Poulsen, Powel, Gaston Paris, Ar. Point, L. Poe, Psichari, O. Philipp, R. Philipp, Pallenberg, A. Pinero, John Stuart Mill, Max Reinhardt, J. Reinach, H. le Roux, Fr. Rist, W. Runeberg, Helge Rode, Johan Rohde, Auguste Rodin, Rainer Marie Rilke, Clare Rilcke, G. Reicke, Knud Rasmussen, Chr. Rimestad, M. Ravel, Otto Rung, H. Rördam. P.W. Rubow, Scharwenka, Steinthal, W. Söderhjelm, Schandorf, W. Schofiled, E. Skram, Stepniak, Chr. Sinding, St. Sinding, A. Schnitzler, J. Stranik, Stanhope, N. Storojenko, Safonoff, Fr. Spielhagen, Amaile Skram, Severine, Stona, E. Struckmann, Sygietinski, Igor Strawinsky, Lou Salome, Upton Sinclair, H. Sudermann, Hj. Sacht, Joh. Sigurjonsson, August Strindberg, Stepniak,  O. Thommessen, G. Treu, Leo Tolstoy, E. Toller, R. Tegner, Alexandra Taulow, Vorslund-Kiär, P. Vedel, V. Volmer, Wagner, H.G. Wells, A. Vivanti, Vesselovsky, E. Verharen, B. Wolff, Gustav Wied, Weingartner, G. Wennerberg, Fr. Wedekind, A. de Wahl, Kejser Wilhelm II, Werenskjold, Erik Vendelfont, Emile Zola, Kr. A. Zahrtmann, Zita af Ôsterrige.