Dansk malerkunsts fader

Kongens kunst anno 1800

C.W. Eckersberg (1783-1853) voksede op i en tid, hvor dansk kunstliv var yderst begrænset. Selvom Det Kongelige Danske Kunstakademi så dagens lys i 1754, blev dets elever uddannet til at tjene systemet. De få eksisterende danske kunstnere var alle knyttet til den enevældige konge, og kunsten afspejlede kongemagtens præferencer og fungerede primært som propaganda – dog udført efter tidens skiftende stilarter som f.eks. rokoko og nyklassicisme.

Den præcise iagttagelse af virkeligheden

C.W. Eckersberg udfordrede tidens kunstliv. Han kom til at stå som eksponent for et nyt kunstsyn, der hentede inspiration i en positivistisk tankegang, som udfoldede sig i første halvdel af 1800-tallet. Med de nye videnskabsidealer i baghovedet arbejdede C.W. Eckersberg med den præcise iagttagelse af naturen, menneskekroppen, kulturen og hverdagslivet og fastholdt disse oplevelser i sine værker.

Han tog dermed udgangspunkt i den virkelighedsnære skildring, men ikke forstået på den måde, at hans værker ikke var komponeret – det var de, og det endda ned til mindste detalje! Han valgte de vinkler, der var bedst for motivet – også selvom det krævede, at et træ eller bygning blev flyttet i kompositionen.

Som professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi skabte C.W. Eckersberg den første egentlige danske kunstskole, og der udfoldede sig et livligt kunstmiljø omkring ham. Han fik stor betydning som mentor for en lang række af guldalderens allerstørste navne, heriblandt Christen Købke og Constantin Hansen.

Epokegørende studierejse

Med auktionens udbud af C.W. Eckersberg spoler vi tiden tilbage til den store studierejse i årene 1810-12, hvor den unge maler var blevet tildelt nogle rejsestipendier. Turen gik først til Paris, hvor han modtog undervisning af en af tidens førende kunstnere, Jacques-Louis David. Her arbejdede han med modelstudiet, men bevægede sig også uden for i gadelivet og skildrede de hverdagsfænomener, han oplevede. Resultatet blev bl.a. det udbudte værk med en mor og datter, som han har fanget i et øjeblik, hvor moren er dybt koncentreret om sit håndarbejde og pigen om sin dukke.

Naturens idealbillede

”Jeg skulde en Gang bringe noget, iblandt andet en sort Flaske hen til en Mand i Byen (…). Tilfældigt blev jeg vaer, at Egnen speilede sig formindsket i Flasken; jeg saae her nu et Maleri af Omgivelserne, saa skiønt, saa fulkommet, saa sandt (..).”

Denne barndomserindring blev skelsættende for C.W. Eckersbergs virke. For ham stod den som et udtryk for, at naturen havde et iboende idealbillede; det guddommelige. Han tilsluttede sig det romantiske synspunkt, at kunsten netop havde til formål at gengive den ideale eller guddommelige natur.

Igennem årene indrammede han ofte et visuelt markant udsnit af verden for at indfange dette idealbillede – også i sine skildringer af hverdagslivet. Teknikken mestrede han allerede under sin store studierejse, der også første ham til Rom. Det ses f.eks. i et af de udbudte malerier, hvor søjlegange indrammer motivet og giver os en lille bid af livet i et italiensk munkekloster.

C.W. Eckersbergs perspektivlære

Som et led i C.W. Eckersbergs bestræbelser på den præcise gengivelse af naturen var han helt fra sine unge år stærkt optaget af perspektivets betydning for kompositionen. Det ser man tydeligt i den udbudte perspektivtegning fra Rom, der skildrer tre personer ved en brønd, og hvor man stadig kan se de perspektiviske streger.  

Senere kom en stor del af hans undervisning på Kunstakademiet til at handle om perspektivet. I 1833 førte interessen til udgivelsen af lærerbogen ”En Veiledning i Anvendelsen af Perspectivlæren for unge Malere” og senere til bogen ”Linearperspectiven, anvendt paa Malerkunsten”, som han illustrerede med egne raderinger.

Auktion: tirsdag den 18. september
Eftersyn: fra den 13.-17. september

Se de udbudte værker af C.W. Eckersberg

Se alle auktionens emner