Zahrtmanns personskildringer

Den danske kunstner Kristian Zahrtmann (1843-1917) er nok bedst kendt for sine historiske malerier – og særligt de mange skildringer af Christian IV’s datter, Leonora Christina. Nu er der mulighed for at stifte bekendtskab med en lidt anderledes side af Zahrtmanns kunstneriske oeuvre. Det gælder en række intense og meget forskellige personskildringer, som der kan bydes med på henover sommeren – hammerslagene falder først mandag den 13. august fra kl. 20.

Kunstens enfant terrible

Zahrtmanns værker er gennem tiden blevet modtaget med lige dele had og kærlighed i det danske kunstliv. Han adskilte sig fra sine kollegaer i både motivvalg, farvebrug og valg af modeller, og han indhyllede tilmed sine værker i et intenst og følelsespræget skær, der provokerede mange.  

Der er dog ingen tvivl om, at Zahrtmann fik enorm betydning for kunstens fornyelse omkring år 1900. Han blev en af tidens stærkeste lærerkræfter på Kunstnernes Studieskole og fungerede som inspirerende mentor for en lang række prominente navne i dansk kunsthistorie – bl.a. Fritz Syberg, Johannes Larsen, Edvard Weie, Harald Giersing og Olaf Rude.

Forholdet til Leonora Christina

Zahrtmann voksede op på Bornholm, og mod forældrenes vilje besluttede han sig tidligt for at blive kunstner. Han rejste til København for at søge lykken, og i 1864 kom han ind på Kunstakademiet.

I 1869 debuterede han på Charlottenborgs Forårsudstilling, men det var først året efter, at han for alvor slog sit navn fast med en skildring af Leonora Christina indespærret i Blåtårn. Hendes berømte erindringsværk ”Jammersminde” inspirerede ham til at skildre hendes liv og levned, og hun blev en gennemgående figur i hele hans kunstneriske virke. Sammen med hende udfordrede han konventionerne for historiemaleriet med en meget subjektiv tolkning af historiske begivenheder og et ofte kritisk syn på de kongelige personer omkring hans heltinde.

Kontroversielle regnbuefarver

Det, der vakte størst furore, og som stadig i dag kan virke overraskende og fremmedartet, var hans nærmest psykedeliske farveholdning. Motiverne byggede han ofte op af stærke, nærmest glødende farver, og anmeldelserne af hans farvebrug var ikke altid positive. Når de kritiske røster var værst, blev de kaldt for ”Regnbuefarver” og tolket som udtryk for, at Zahrtmann led af et dårligt syn eller øjenbetændelse. Ikke desto mindre var det netop med sin farvebrug, at han fik størst betydning for tidens unge generation af kunstnere.

Zahrtmann på auktion

De syv værker, som vi netop nu udbyder på auktion, spænder over en periode på 41 år og viser dermed bredden i Zahrtmanns kunstneriske virke.

Man finder personskildringer fra den italienske bjergby Civita d’Antino, hvor han opholdt sig hver sommer i årene mellem 1890-1911. Fra de mere hjemlige egne ses blandt andet en gammel kone fra Ribe iført egnsdragt samt en mandlig student – et studie til et af hans kendte værker ”Studenterne drager ud til Københavns Forsvar”, der er et aldrig anvendt udkast til et vægmaleri i festsalen på Københavns Universitet. Fælles for de udbudte værker er følelsesintensiteten og de særlige farver.

Se alle de udbudte værker af Zahrthmann.

Besøg eftersynet i sommerferien

Zahrtmanns malerier er udstillet på eftersyn i Sundkrogsgade 30 i Københavns Nordhavn, og du er velkommen til at kigge forbi og se nærmere på dem. Se åbningstiderne her

Rigtig god bydelyst!