Store Kongensgade og kinamode

På foranledning af hollænderne Jan de Willum og Herman Rosenkranz gav Christian IV i 1616 tilladelse til at stifte Det Ostindiske Kompagni. Kompagniet blev tildelt et tre etager stort hus på Gammel Strand i København. Huset er afbildet på Johan Dircksen kendte prospekt af København fra 1611, der i dag befinder sig på Nationalmuseet. Selskabets formål var at tjene det danske riges handelsinteresser i “Ostindien, China, Japan eller andre ostindische lande”.

Indtil da havde man alene været afhængig af andre nationer, såsom Holland, hvorfra man bl.a. indførte “Kraak-porcelænet” eller “indiansk stengods” for at bruge datidens danske betegnelse. Udover det dyre hvide stengods, kom der i kraft af Det Ostindiske Kompagni nu også andre fine rariteter og mærkværdigheder til landet, såsom kinesiske kompasser til geomantik, figurer af udskåret elfenben, silke og the.

I midten af 1700-tallet beretter Ludvig Holberg om en norsk bondes opfattelse af the: “(...) saa engang Rigets Admiral Ove Gedde at drikke Thé og en anden Gang at æde Salade; hvorudover han meende det var af Armod, og sagde: Nu er det ude med Ove Gedde, thi han æder Græs og drikker Vand.” Citatet viser en tydelig tendens i tiden: at man var forbeholden overfor the og andre kineserier.

Denne sære drik dannede sidenhen mode blandt hoffet og det bedre borgerskab, og det skabte et behov for de rigtige remedier, således at man præsentabelt kunne servere og indtage den eksotiske drik. De første kinesiske thekander kom til Danmark i 1656 og i de efterfølgende år. I det 18. århundrede havde themaskinen indtaget sin plads i husholdningen, og thebladsborde med bakkebordsblade af fajance blev det mest yndede møbel til afsætning af denne, dels pga. praktiske og sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi mange af bakkebordsbladene blev udført i en meget høj kunstnerisk kvalitet.

St. Kongensgadefabrikken blev den mest banebrydende og førende fremstiller på dette felt. Fabrikkens historie kan deles op i to perioder. Den første periode forløb fra 1721-1750 under ledelse af Johan Wolff og Johan Ernst Pfau, sidstnævnte allerede fra 1727. Den anden periode udspiller sig i årene ca. 1749-1769 under brygger Christian Gierløfs forvaltning. Fabrikken ansøgte om og fik i 1722 eneret på udførelse af blå- og hvidglaseret stentøj i Danmark, Norge og fyrstendømmet Slesvig. Dekorationerne kunne spænde fra det helt enkle, hvor mønstrene dækkede hele bakken, indrammede den eller lå som spredt ornamentik til de senere mere asymmetriske dekorationer, der var inspireret af rokokoens formsprog.

Et fint eksemplar fra St. Kongensgadefabrikkens anden periode kommer under hammeren på den kommende auktion 111 i Vejle. Det drejer sig om et rokoko thebladsbord fra 1750-60 med bakke af fajance, der er dekoreret i blåt og viser ryttere i et landskab omkranset af rocaillecartouche og ornamentbort. Stellet er af bejdset og guldstafferet frugttræ. Lignende type dekoration med samme bort og ornamentik på fanen er omtalt i Jørgen Ahlefeldt-Laurvigs bog "Fajancer, fra fabrikken i St. Kongensgade", vist som figur 65, 69, 76 og 79. Desuden er lignende typer repræsenteret i bl.a. Davids Samling, på Kunstindustrimuseet og på Museum für Kunst und Gewerbe i Hamburg.

Eftersyn: 8. - 13. august, Pedersholm i Vejle

Auktion: 14. - 16. august, Pedersholm i Vejle