Hovedværker af H.A. Brendekilde

Eftersynet til auktion 108 tilbyder en oplagt mulighed for at lade sig fortrylle i en verden af lys, kunst, farver og historie og lade efteråret blive glemt for en stund. H.A. Brendekilde er én af de kunstnere, som har formået at skabe en fængslende stemning i sine malerier.

Et kort glimt ind i en nu svunden tid, et glimt af en lille hverdagshistorie, som vi får lov at være tilskuere til. I et imponerende billede fra Hjembæk ved Jyderup, kan kun fantasien sætte grænser for, hvad de fire småpiger mon så ivrigt taler om. Har den største af pigerne måske været til en fest i sit fine tøj og nu fortæller ivrigt om det hele til de mindste, som lytter tryllebundne?

Brendekildes billeder er idylliske og smukke. Han besad en evne til at kreere et billede med et budskab, med en tilkendegivelse af hans holdninger og værdier, alt sammen diskret indflettet mellem småpiger og stokroser. Hans billeder tjener beskueren både til pryd og fornøjelse, men alvoren er der, hvis man kigger nærmere efter.

Den tilsyneladende helt ligefremme opbygning i billedet er måske alligevel ikke helt så enkel. Maleriet er fra ca. 1922, hvor Brendekilde er 65 år. Han har få år forinden ladet sig skille fra sin første hustru gennem mere end tyve år og dermed sagt farvel til det bedre borgerskab og det respekterede liv i villaen i Odense. Han giftede sig igen samme år, man må formode med sit livs kærlighed, Maren Kristine, som alledede i 1891 havde født deres fælles søn, Arne.

Brendekilde er altså ikke en mand, som lader sig diktere af sin omverden, og kritikernes røster lader dog heller ikke til at ryste ham synderligt. Han har siden sin ungdom sat stor værdi i at være sig selv tro i mening og kunstsyn og netop i billedet fra Hjembæk ses, hvordan den modne kunstner gengiver dét, der har betydning for ham. Det rolige landlige liv, hvor kirken spiller en central og ophøjet, men ikke dominerende rolle. Hvor det nære miljø, familien, børnene og det sociale liv står i forgrunden og danner det farverige lyspunkt på en tidlig og gold forårsdag, hvor nøgne træer og arbejdende voksne danner baggrunden.

Det er i dag oftest stokroser og bondehuse, der forbindes med Brendekilde. Men han var en alsidig kunstner med en væsentlig rolle i den danske socialrealisme med lige så væsentlige religiøst-filosofiske værker bag sig. Meget kan nydes og meget kan tolkes i det store landskabsbillede, hvor et par halvstore piger følger den minste på vej. Dette maleri ligger i samme genre som det førnævnte.

Et andet yderst interessant billede fra kunstnerens socialrealistiske værk viser den lille fattige pige, som skutter sig i den mørke aftenkulde. Dødens engel anes svagt over hende og bringer tankerne hen på den lille pige med svovlstikkerne. Brendekilde havde i sin barndom og ungdom selv oplevet fattigdom. Han voksede op under trange kår på landet på Fyn, og i starten af 1880’erne delte kunstneren det ene usle kammer efter det andet med sin nære ven, malerkollegaen L.A. Ring og de to havde ikke altid penge til mad. Det har utvivlsomt givet inspiration og indlevelse i mange af Brendekildes religiøse værker op gennem 1890’erne.

H.A. Brendekildes alsidighed og kunstneriske udvikling er altsammen repræsenteret i den lille samling på otte malerier fra realismen og det religiøse til de velkendte og elskede landsbyidyller. Enkelte af dem er ren fryd for øjet, et par enkelte andre lader øjet se en anelse længere og stiller sig dermed ind i rækken af kunstnerens hovedværker.