Wilhelm Freddie

Freddies esoteriske periode

Maleriet er fra Freddies “esoteriske” periode, som sprogligt henviser til, at kunsten kun er bestemt for de særligt indviede.

Startskuddet til det, som skulle blive Freddies esoteriske periode, kom i form af et brev fra den franske surrealist André Breton, der inviterede Freddie til (sammen med andre af samtidens surrealister) at udstille på Galerie Maeght i Paris. Udstillingen kom til at hedde “Le Surréalisme en 1947” og blev begyndelsen til en ny kunstnerisk periode, som varede frem til omkring 1954.

Freddie var i denne periode påvirket af indviede trosretninger, astrologi og alkymi. Og Freddie kredsede om tanken om, at der er mere mellem himmel og jord, end mennesket umiddelbart kan se. Han stræbte derfor i sine malerier efter skabelsen af en organisme, der er modtagelig for mytisk liv.

Maleriet “Idol”

I hans værker giver det sig til udtryk i en symbolsk og kantet fremstilling af mennesker og dyr, hvor maleriernes farver bliver ensartede flader med stærke kontraster. Han var optaget af geometriske og krystallinske former, som han mente var formernes og materiernes kim, som derfra kunne udvikles.

“Idol” er et typisk maleri fra tiden, hvor en kantet organisme i ensartede flader vokser ud af et mørkt kosmisk rum. Maleriet ses igennem en oval cirkel, som er omkranset af en gylden flade – og referencen til det alkymistiske univers er således lige for. Freddie har gjort brug af geometriske og krystallinske former, der forstås som en udvidelse og udvikling i metafysisk retning. Maleriet udtrykker det gådefulde og det anderledes, og det fortæller historien om en organismes mystiske forvandling mod det mytiske.

Litteratur: Rolf Læssøe “Wilhelm Freddie”. Forlaget Søren Fogtdahl 1966. “Freddie”. Udstillingskatalog fra Statens Museum for Kunst 26.08 - 22.10 1989.