De Nova Stella – en astronomisk sjældenhed

Lille bog, store konsekvenser

Den er ikke stor og med sine blot 54 blade og nogle ganske få, enkle illustrationer ser den temmelig beskeden ud. Men man skal ikke tage fejl. Den danske astronom Tycho Brahes lille bog ”De Nova et Nullius” – populært kaldet ”De Nova Stella” (Den nye stjerne) – spiller en enestående rolle i såvel verdenshistorien som videnskabshistorien. Bogen blev startskuddet for den danske astronom Tycho Brahes (1546-1601) verdensberømmelse og skød en sand revolution i gang inden for videnskaben, navnlig astronomien.

En helt ny stjerne

Om aftenen den 11. november 1572 opdagede Brahe til sin forundring, at der var et nyt lysende fænomen i stjernebilledet Cassiopeia. Uden teleskop og kikkert, men kun med det blotte øje og en ny sekstant, han selv havde konstrueret, satte han sig for at undersøge fænomenet. Gennem flere måneder målte han stjernens afstand til de andre stjerner i Cassiopeia og noterede sine observationer om stjernens farve, lys og kraft ned i en dagbog. Stik imod al tilgængelig astronomisk teori siden Aristoteles (384 f.Kr.-322 f.Kr.), konkluderede han, at der ikke var tale om en komet, men om en helt ny fiksstjerne.

Aristotelisk astronomi

At der kunne opstå noget nyt på stjernehimlen, i den såkaldte 8. sfære, var efter tidens geocentriske verdensopfattelse helt utænkeligt. I denne yderste sfære, længere væk end månen, kometerne og de bevægelige planeter, var himlens fænomener fastlåste i forhold til hinanden. Det sagde al  astronomisk videnskab, der indtil da var baseret på oldgamle observationer tilbage fra Aristoteles, Ptolomæos, Hipparch o.a. Nye gennemprøvede observationer var ikke en anvendt metode. Selv Copernicus' revolutionerende teori om solen som universets centrum fra 1543 – der først blev endeligt bevist flere århundreder senere – var baseret på analyser af gamle observationer. Ikke af egne målinger. 

Den eksakte metode

Men Tycho Brahe, der havde interesseret sig for astronomi siden han var barn, havde længe tvivlet på de oldgamle observationer. Han havde flere gange studset over fejl, når han prøvede observationerne efter selv. Da han i løbet af foråret 1573 blev bekendt med en række fejlagtige observationer af den nye stjerne, lod han sig overbevise af nogle venner og udgav dele af dagbogen for at modbevise postulaterne.

Med sit korte, men præcise skrift beviste han ikke bare, at der var fejl i teorierne. Han afslørede et enormt behov for at ændre tilgangen til astronomien som videnskab – at ændre metoden. Og Brahes banebrydende tilgang, første gang benyttet i ”De Nova Stella”, blev for alvor startskuddet på den kopernikanske revolution. Han viste, at man ikke længere blot kunne bygge videnskabelige analyser udelukkende på oldgamle overleveringer.

Brahes internationale indflydelse

Brahes observationer og metodik inspirerede en lang række videnskabsmænd i det følgende århundrede – heriblandt Kepler, Brahes studerende, Galilei og Newton. I  1670'erne begyndte en gruppe jesuittermunke, der var ansat af den kinesiske kejser, at bygge en række af Brahes astronomiske instrumenter til det kejserlige observatorium i Peking på baggrund af illustrationer fra et af Brahe's andre hovedværker ”Astronomia Instauratæ Mechanica” (1598). Deres leder, den flamske munk og direktør for det kejserlige observatorium, Ferdinand Verbiest (1623-1688), var stærk inspireret af Brahe. Det Tychoniske System blev derfor en integreret del af kinesisk astronomi i mange år.

Uranias gave

”De Nova Stella” blev trykt af den anerkendte danske bogtrykker Lorentz Benedicht i maj 1573. Ud over de faktuelle observationer indeholder værket i bedste renæssancestil nogle astrologiske overvejelser over stjernens betydning samt ikke mindst et langt allegorisk digt af Tycho Brahe. I digtet opfordres Brahe af astronomiens gudinde Urania til at søge sandheden i himlen og svar på videnskabens spørgsmål snarere end at stræbe efter et adeligt liv i tomhed. Hun forærer ham derfor denne nye stjerne. Det poetiske efterskrift udgør en form for følelsesmæssig bearbejdning af observationernes enestående betydning. Det giver værket et karakteristisk renæssancepræg, der forener det strengt videnskabelige med det mere litterære, åndelige.

En sjældenhed af astronomiske dimensioner

Ifølge Tycho Brahes egne senere skrifter blev bogen kun trykt i ganske få eksemplarer. I dag kender man 20 eksemplarer i offentlige samlinger spredt over hele verden. Herudover kendes der kun til et par stykker i privat eje, hvoraf det nu udbudte er et af de få, hvis ikke det eneste, komplette eksemplar. Bruun Rasmussen solgte et eksemplar af værket, der var indbundet sammen med et andet værk, tilbage i 1964 til et hammerslag på 71.000 kr., hvilket i dag svarer til ca. 10 gange så meget.

Værket, der netop er solgt, stammer fra Tycho Brahe Planetarium i København. Bogen har være Planetariets ejendom i en længere årrække, og da man planlægger at renovere hele udstillingsområdet til en ny, interaktiv udstilling, har man ikke fundet plads til Brahes bog som en fysisk del af udstillingen.

Se alle emnerne på Jespers Bruun Rasmussens jubilæumsauktion

Læs Politikens artikel om Tycho Brahes værk