Enestående kulturhistorisk brevsamling

Enestående brevsamling

Samlingen af Henrik Pontoppidan-breve, der nu kommer under hammeren, er med sine knap 270 breve den mest omfattende brevsamling af den danske nobelprisvinder, der nogensinde er blevet udbudt på auktion. Brevene er skrevet i den periode, hvor Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev nogle af sine væsentligste værker, nemlig i årene 1895 til 1909, hvor både ”Lykke-Per” og ”De Dødes Rige” udkom. Brevsamlingen viser ikke bare Henrik Pontoppidans tætte kontakt med forlæggeren Aage Hirschsprung, direktør for det lille eksklusive, høj litterære forlag Det Schubothske Forlag. Den kaster også nyt lys over de hektiske år, hvor Pontoppidan for alvor etablerede sig som forfatter, hvilket understreger brevsamlingens store litterære og kulturhistoriske  tyngde. Pontoppidan var en af de væsentligst digtere i Det moderne Gennembrud, og han prægede det litterære miljø med sine mange romaner, noveller, artikler og debatindlæg fra slutningen af 1800-tallet og frem til sin død, og har i dag en væsentlig plads i litteraturhistorien.

Lykke-Per –  ”en virkelig god Bog”

Det er i høj grad en dybt professionel og stræbsom forfatter, der træder frem i brevene. Men også Pontoppidans mere private overvejelser får luft. I 1898, mens Pontoppidan arbejder på det, der senere skulle blive hans mest læste roman, skriver han beskedent til Hirschsprung: "Jeg sidder i denne Tid og læser Korrektur på "Lykke-Peer" 2de- Deel og opdager til min Forundring, at det er en virkelig god Bog". Efterhånden bliver ambitionerne dog mere udtalte: ”Det er måske min eneste tilbageblevne Ærgerighed: at min Pen skal kunne ernære mig [...] Kald det kun en tåbelig Stolthed, – den er dog en Spore, jeg ikke gerne undværer”. [22/10-1903]. Med tiden kom Pontoppidan ikke overraskende til at leve helt og fuldt af sin digtning, og hans succes blev grundlagt i de år, han brevvekslede med Hirschsprung.

Smagsdommer og korrekturlæser

Korrekturlæsning er et centralt element i Pontoppidans værk. Han rettede igen og igen i sine noveller og romaner, også i allerede udkomne bøger. En stor del af de 270 breve indeholder således forslag og kommentarer til hans egne udgivelser, hvilket kan være afgørende for den litteraturhistoriske forståelse af hans værker. Af brevene fremgår det også, hvor væsentlig en rolle Pontoppidan spillede i fohold til arbejdet med at finde nye forfatterspirer. Hirschsprung brugte ham bl.a. til at gennemlæse indkomne manuskripter, og fik klar tale igen: ”igen en af disse Tuberkulosetragedier, som Dameskribenter gør så ubrugelige ved at indsmøre i vammel Erotik”. Men han kunne også overbevise positivt, når han troede på sagen: ”jeg troer, at De […] undervurderer den Betydning [Sophus] Claussen engang vil få [...] Ingen veed, hvad Dag han skriver en Bog, der gør stor Lykke [...]”. [16/5-1901]. Diskussionen omkring tidens litteratur udgør i det hele taget en væsentlig bestanddel  i brevene, hvilket giver et unikt litteraturhistorisk indblik i tidens herskende litterære smag og miljø og dokumenterer Henrik Pontoppidans store indflydelse.

Den ideale Forlægger

Det var ikke uden grund, at Henrik Pontoppidan i 1917 modtog Nobelprisen i litteratur. Hans historier og sprogbrug var fængslende. Det samme gælder brevene til Hirschsprung. I dem sætter Pontoppidan ord på de idéer og idealer, der drev ham, og som er så væsentlige for hans forfatterskab: " Skulde engang imellem mine Følelser "løbe af med mig" [...] når det gælder Deres og mit eget eller vort fælles Forhold til Literaturen, så må De huske på, at jeg gerne i Dem vil se "den ideale Forlægger" [...] Jeg veed jo, at De i mange Måder virkelig også er det [...] men min Idealisme er nu engang uforbederlig!” Brevvekslingen stopper i 1909, da Det Schubothske Forlag – ikke uden misbilligelse fra Pontoppidan – overgår til Gyldendal. Med det sidste brev dateret februar 1909 slutter en epoke i dansk litteratur definitivt. Samme år dør Pontoppidans ideale forlægger, Hirschsprung også – blot 40 år gammel.

Flere væsentlige breve

Aage Hirschsprung var en central person i det litterære miljø omkring 1900. Han stod i nær kontakt med flere af tidens litterære skønånder og var forlægger for bl.a. Herman Bang og nobelprismodtager Karl Gjellerup. Brevsamlinger af bl.a. Bang og Gjellerup til Hirschsprung kommer også under hammeren den 3. april. Se alle brevsamlingerne [her] eller læs mere om Herman Bang-samlingen [her].

Eftersyn og auktion

Eftersynet på bogauktionen foregår i vores lokaler på Baltikavej 10, 2100 København Ø fra torsdag den 31. marts kl. 10-17 til fredag den 1. april kl 15.30. Hammerslagene falder som vanligt online på bruun-rasmussen.dk søndag den 3. april. Men denne gang begynder auktionen først kl. 17.

Se hele bogauktionen her

Hold dig ajour med bogauktionerne og tilmeld dig vores nyhedsbrev her