Litteratur: Poul Uttenreiter: “Kai Nielsen”, Slesvigsk Forlag, København-Flensborg 1925, side 54–55. Versionen i samlingen på Statens Museum for Kunst, København, gengivet. Litteratur: Vilhelm Wanscher: “Kai Nielsen. Hans Liv og Værker”, P. Haase & Søn, København, 1926, gengivet side 67–68. Litteratur: Nina Kai Nielsen “Billedbogen om Kai Nielsen”, Dafolo, Frederikshavn, side 178. Litteratur: Christian Gether: “Billedhuggeren Kai Nielsen 1882–1924”, Borgen, København 1986, kat. nr. 24, versionen i samlingen på Ny Carlsberg Glytotek gengivet side 187 samt på forsiden. Litteratur: “Kai Nielsen 1882–1924”, Faaborg Museum 1995, version fra Aarhus Rådhus gengivet side 38. Litteratur: Sofie Olesdatter Bastiansen & Anna Manly (red.): “Kai Nielsen - Født af hverdagen”, Ny Carlsberg Glyptotek og Faaborg Museum 2024, version gengivet i udsnit på forsiden.

Proveniens: Familien Hagemann, Danmark. Erhvervet ca. 1930 af Gunnar Aage Hagemann (søn af G. A. Hagemann). I 1917 købte Gunnar Aage Hagemann Bergsjöholm Gods ved Ystad i Skåne, Sverige. Her var den udbudte “Aarhuspigen” fra ca. 1930 og frem til salget af godset i 1966 opstillet i den store sal i hovedbygningen. Frem til i dag i familien Hagemanns eje.

Skulpturen blev oprindelig bestilt til opstilling ved indgangen til Aarhus Stadion i 1921. Efter en brand blev den i 1948 nyopstillet i parken ved Aarhus Rådhus. Andre versioner af figuren findes i samlingerne på KUNSTEN Museum for Moderne Kunst i Aalborg (Inv. NK 676, kunstsandsten), Ny Carlsberg Glyptotek, København (Inv. MIN 2718, bronze) og Statens Museum for Kunst, København (Inv. KMS 5830, cement). I 2019 solgte Bruun Rasmussen en grønpatineret version af skulpturen for 1,6 mio. i hammerslag. Andre versioner er opstillet i det offentlige rum på Kunstcentret Silkeborg Bad, Hjørring Gymnasium & HF samt Typografernes Hus, København.