Fra 1872 til 1875 gik Ludovica Thornam sammen med sin søster blomstermaleren Emmy Thornam (1852–1935), og ligesom mange andre kvindelige kunstnere på dette tidspunkt, på Vilhelm Kyhns tegneskole for kvinder. I 1887 modtog de to søstre et tre-årigt legat fra kulturministeriet, hvilket muliggjorde at de sammen kunne tage til Rom og Paris for at videreuddanne sig. Ludovica studerede blandt andre hos den franske maler Jules Lefebvre (1834–1912) ved Académie Julian og hos maleren Hector Leroux (1829–1900). Ligesom Emilie Mundt og Marie Luplau debuterede Ludovica i 1878 på Charlottenborg, og i årene 1889 til 1896 udstillede hun på Salonen i Paris. I 1893 havde Ludovica og Emmy Thornam en separatudstilling hos kunsthandler Stochholm i Bredgade - separatudstillinger med kvindelige kunstnere hørte dengang til sjældenhederne. På udstillingen solgte begge kunstnere værker til kongehuset.

Ludovica var én af de få kvindelige kunstnere i slutningen af 1800-tallet, som kunne leve af sin kunst.

Litteratur: Eva Pohl, “En plads i solen - kvindelige danske kunstnere mellem 1850 og 1930”, 2007, omtalt s. 49. Eva Pohl, “Gennembrud. Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet frem til i dag”, 2021, omtalt s. 88. Pohl omtaler nærværende maleri som et hovedværk og skriver blandt andet: “….og i Paris udviklede hun en friere stil, inspireret af det franske kunstnermiljø. Her malede hun et portræt af sin søster i 1887, samt museumsmotivet ‘Venus fra Milo’ (1891), antagelig fra Louvre, hvor skildringen koncentrerede sig om den skulpturelle, lysende kvindeskikkelse i det museale rum."

Proveniens: Bruun Rasmussen Vejle auktion 90, 2003 nr. 264.