Litteratur: Einar Utzon-Frank; “Anne Marie Carl-Nielsen. Skitser og Statuetter”, Hirschprungs Forlag, København gengivet s. 74.

Anne Marie Carl-Nielsen er fra første færd en moderne og slagkraftig kvinde, som forfølger sin kunstneriske karriere – samtidig med at hun i perioder forsørger sin familie. Hun bliver uddannet ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder i 1882 og indskrives senere som elev på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder fra 1889–90. På trods af, at kvinder først mange år senere opnår lige adgang til uddannelse, er Carl-Nielsen et velkendt navn på den internationale kunstscene. Hun deltager på Verdensudstillingen i Paris i 1889, hvor hendes udstillede skulpturer bemærkes af forbilledet Auguste Rodin, og ved samme lejlighed møder hun J.F. Willumsen. Sidstnævnte udvikler sig til et livslangt kunstnerisk og personligt fællesskab. Hendes betydning for de kvindelige kunstneres faglige kamp er uomtvistelig. Hun er medstifter af KKS og senere også af kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling. Samtidig er hun den første kvindelige billedhugger i verden, der får den prestigefyldte opgave at udføre en monumental rytterstatue af en konge.

Allerede som 12-årig henter Carl-Nielsen en lerklump i haven og modellerer sit første lam. Siden bliver hun anerkendt for sine mange dyrestatuetter og skitser, baseret på et indlevende kendskab til deres anatomi samt en stor grad af hittepåsomhed. På en studierejse til Paris i 1891 træffer hun komponisten Carl Nielsen. De gifter sig hurtigt og forbliver sammen i et ægteskab og samliv, der er stormfyldt og på mange måder forud for sin tid. I lange perioder lever parret adskilt, da begge parter vægter deres kunst, og ægteskabet er på trods af stor kærlighed præget af utroskab og hjertesorg.

Anne Marie Carl-Nielsens værker vises aktuelt på en udstilling på Ny Carlsberg Glyptotek frem til februar 2022.