Proveniens: Figurerne blev givet til nuværende ejers familie af Johannes Kreutmann i 1927. Udstillet: Anneberg Samlingerne, Nykøbing Sjælland 2000 Silkeborg Kunstmuseum 2000 Handels-og Søfartsmuseet, Helsingør 2001 Tromsø Universitetsmuseum 2001 Færøernes Kunstmuseum, Færøerne 2001 Litteratur: Birte Haagen: Johannes Kreutzmann 1862–1940. 2000. p. 26. Kreutzmann levede hele sit liv på udstedet Kangaamiut, der ligger på en lille ø nordvest for Sukkertoppen. Allerede som barn blev han oplært i fangerfaget af sin far, og som ung blev Kreutzmann en anerkendt storvildtjæger, der nedlagde havpattedyr såsom hvidhvaler og hvalrosser. På grund af sine fangerevner blev Kreutzmann hurtigt kendt i vide kredse, og han kom til at gå under navnet “Kulussimaarsuaq”, der betyder den store Kreutzmann. Rygterne om Kreutzmann nåede også de danske grønlandsekspeditioner, og det førte til bekendtskabet med Knud Rasmussen (1879–1933). Det var under “Den litterære Grønlandsekspedition” i årene 1902–04, hvor Knud Rasmussen påbegyndte sit livslange projekt med at kortlægge eskimoernes udvikling og kultur, at han opsøgte Kreutzmann for at lære at ro i kajak. Senere beskrev han Kreutzmann som en af sine bedste venner i Grønland, og hans beundring for ham ses tydeligt i bogen “Under Nordenvindens Svøbe” fra 1906: “(...) Mod havde han i Overflod og lagde heller ikke Skjul derpå. Sine Landsmænd var han overlegen i alt, hvad der vedrørte Kajakfangst og han var sig sin Position bevidst. Han førte sig med en Værdighed, der ellers er Grønlænderen ganske fremmed (...). Til mange velhavende Beundrerinders Raseri havde han giftet sig med en fattig Pige, som selvfølgelig dyrkede ham som sin Gud (...). Kreutzmann var en lykkelig Mand (...)”.