Elisabeth Wandel var elev under kunstnerne Carl Thomsen og P. S. Krøyer. Hun malede både landskabsmotiver og interiører, men i 1890’erne især også detaljerede portrætter, flere udført med pastelkridt. I 1871 blev hun gift med grosserer Oscar Wandel, som var en engageret kunstsamler og mæcen, og i parrets fælles hjem mødtes flere af tidens kunstnere. Sammen fik de sønnen Sigurd Wandel, der selv blev kunstner.

Elisabeth Wandel udstillede flere gange på Charlottenborg og deltog desuden i en række andre udstillinger, heriblandt Verdensudstillingerne i Paris, 1889, og Chicago, 1893, samt Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid i 1895 og Kvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling i 1920.