Folke Bensow blev uddannet som arkitekt på Chalmers tekniske læreanstalt fra 1904 til 1909. Derefter videreuddannede han sig ved Kunstakademiet i København 1910–1911 og det Kongelige Kunstakademi i Stockholm 1912. Fra 1915–1930 drev han eget arkitektfirma i Stockholm, hvor han formgav bygninger såvel som møbler. Blandt Folke Bensows mest berømte bygningsarbejder er Textilindustribygningen i Norrköping, det såkaldte “Strygejern” som opførtes i årene 1916–1917. En bygning som senere fik stor indflydelse på den videre udvikling inden for svensk arkitektur og som stadigvæk den dag i dag står som et ikon og et tydeligt eksempel på nyklassicismen i Sverige. I forbindelse med sine bygninger har Folke Bensow desuden formgivet flere udendørs møbler, herunder parkbænke, ligeledes i støbejern udført hos Näfveqvarns Bruk. Disse betragtes i dag som klassiske eksempler på svensk skønvirke, og er blandt de mest eftertragtede samleobjekter inden for nordisk design. De findes blandt andet i samlingen på Stockholms Nationalmuseum. “Taburett No. 1” blev første gang præsenteret som en kirkegårdsbænk på Verdensudstillingen i Paris, 1925.

Litteratur: Afbildet og beskrevet i “Moderne Schwedische Werkkunst” af direktør for kunstafdelingen for Stockholms Nationalmuseum Erik Wettergren.