I 1892 var “La Promenade des Anglais” at finde blandt 55 værker, Munch fik udstillet i Berlin på opfordring af kunstnersammenslutningen Verein Berliner Künstler, men udstillingen blev lukket blot én uge senere af nogle af foreningens ledende medlemmer. De mente, at kunstnerens meget personlige og sjælelige værker var anstødelige. Man var ikke vant til, at kunstnere i den grad tog udgangspunkt i deres eget indre univers og i de berlinske avisers anmeldelser kunne man læse, at de udstillede værker hovedsageligt var vilde luftkasteller, der tydede på umodenhed. Sagen vakte stor opsigt i det internationale kunstmiljø og satte desuden gang i store interne konflikter i de berlinske kunstkredse, der endte med at splitte kunstforeningen. Oppositionen til den konservative ledelse i Verein Berliner Künstler hjalp Munch med at finde et andet udstillingssted i byen. Da denne udstilling kort tid senere åbnede dørene i Equitable Palast, var interessen for hans kunst ikke blevet mindre. Den skandaløse lukning blev et vendepunkt i Munchs karriere og startskuddet til hans store internationale gennembrud. En skitse til værket findes på Munch-museet i Oslo.Læs mere i Bruun Rasmussens magasin AuktionsLiv, nr. 10, efterår 2006.Litteratur: Gengivet i S. Bjørnstad og A. Eggum, “Munch og Frankrike”. Katalog til udstilling på Musée d'Orsay, Paris, Munch-museet, Oslo og Schirn Kunsthalle, Frankfurt 1991–92. Réunion des Musées Nationaux 1991, ill. nr. 82, s. 115. Omtalt på s. 114: "I april, like før han drar fra Nice til Paris, maler så Munch i fullt dagslys et par motiver fra Promenade des Anglais, bilder som er blitt karakterisert som en refleks av kunstnerens 'joie de vivre' etter hans lange sygdom. Bildene fra strandpromenaden preges av en skissebetont og impresjonistisk fremstilling samt et perspektivisk sug, som vi kjenner igen fra mange av Munchs tidligere malerier fra Karl Johans Gate i Kristiania (Oslo). I ett av motivene (dette maleri) ser vi en kvinne med en blomsterkurv og en t