Diogenes fra Sinope, ca. 400–325 f.Kr., græsk filosof, grundlægger af kynikernes skole. I filosofihistorien er hans plads mellem Sokrates og Zenon, grundlæggeren af stoicismen. Diogenes' specielle betydning lå dog ikke så meget i en filosofisk teori som i hans praktiske udfoldelse af den særlige kyniske livsform: skamløshed vedr. kropsfunktioner og den yderste nøjsomhed som bevis på, at konventionelle materielle og sociale goder er ligegyldige. Diogenes påberåbte sig her fysis 'natur' i modsætning til nomos 'konvention'. Til det sidstnævnte regnede han også en traditionel borgerdyd som fædrelandskærlighed; Diogenes var den første kosmopolit. Ved sin praksis og sine sarkastiske bemærkninger ville han udfordre borgerskabet og gøre op med det sociale og politiske statussystem. Utallige anekdoter om ham var i omløb i antikken (“Diogenes i tønden”), og hans særlige figur har fået en blivende plads i europæisk bevidstheds historie.