Udstillet: Nivaagaards Malerisamling, “Venskabsportrætter fra Rom”, 2016, kat. nr. 43, omtalt s. 64, afb. s. 63.

Proveniens: Circolo Scandinavo / Skandinavisk Forening i Rom (Inv. nr. A 29).

Nærværende blyantstegning er et forstudie til oliemaleriet “Johan Thomas Lundbye” (1846) på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot (inv. nr. 1324). I en alder af blot 14 år begyndte Johan Thomas Lundbye at modtage tegneundervisning af maleren Johan Ludvig Lund (1777–1867), og efter et lille år startede han på Kunstakademiet i København. Lundbye specialiserede sig i landskabsmaleriet, og efter anvisninger fra sin lærer, kunsthistorikeren Niels Laurits Høyen (1798–1870), fokuserede han på det typisk danske i sine landskabsmalerier. Bekymret for at svække Lundbyes evner til at skildre fædrelandet havde Høyen frarådet ham at rejse udenlands. Men trods Høyens modvilje drog Lundbye i 1845 af sted ned gennem Europa til Rom efter at have modtaget Kunstakademiets rejsestipendium. Lundbye blev her vel modtaget af vennerne og kunstnerkollegaerne Jens Adolf Jerichau (1816–1883) og Thorald Læssøe (1816–1878), og de tre venner slog sig ned i en fælles bolig. Forholdet mellem Lundbye og de to øvrige blev gradvist værre under opholdet og efter et større opgør med dem begge, besluttede Lundbye at flytte. Til bruddet noterede Lundbye, at de danske kunstnere i Rom var ”med saare faa Undtagelser overhovedet en rædsom Horde” (“Venskabsportrætter fra Rom”, s. 64). En af undtagelserne var vennen Wilhelm Marstrand, som Lundbye brugte en del tid sammen med i Rom. I sine rejseberetninger skriver Lundbye om, hvordan han sammen med Marstrand og ægteparret Michael (1802–1881) og Sofie Frederikke Raffenberg (1806–1889) udforskede områderne omkring Rom. I nærværende portræt af Lundbye udført af Marstrand i Rom har Marstrand skildret Lundbye med romersk hat. Birgitte von Folsach skriver om portrættet (maleriet): ”Her er skildringen mere monumental og alvorsfuld, skønt det også er et venskabsportræt. Lundbye har anlagt sig et stort og tæt fuldskæg og bærer den type hat, som mange af Romafarerne yndede. Blikket med de brune øjne kigger ud, ikke fokuseret, men lige ved siden af os, som er han et andet sted i tankerne” (Birgitte von Folsach: “Tæt på – Wilhelm Marstrands portrætter” i udstillingskataloget “Wilhelm Marstrand. Den store fortæller”, 2020, s. 106). Det var ingen hemmelighed, at Lundbyes tid i Italien var præget af hjemve og afsavn til Danmark, hvorimod mødet med Italien og særligt Rom for Marstrand var en kilde til stor inspiration. Netop fra Italien blev han storleverandør af dragende, finurlige og ofte underholdende skildringer af det italienske folkeliv.