Rita Kernn-Larsen debuterer i 1934 i København, og pressen kalder hende ”en kvindelig dansk Picasso”. Inden da modtager hun undervisning på blandt andet Statens Tegneskole i Oslo, Kunstakademiet i København og på Academie Moderne hos Fernand Léger. Størstedelen af hendes kunstneriske liv tilbringer hun således først i Paris, dernæst London, og hun vender ikke tilbage til Danmark førend midten af 50erne. Kernn-Larsen deltager i flere surrealistiske udstillinger i 30erne, og hun knytter sig til kredsen omkring Linien. Netop surrealismen tilbyder for mange kunstnere ikke blot et eksperiment med stil og teknik, men et holdningsskift væk fra borgerskabets konventioner, og det er muligvis dette opgør, der for flere af tidens progressive kvindelige kunstnere, virker særlig tillokkende.

Under krigen bor Kernn-Larsen i London, hvor hun oplevelser dens mange rædsler og bombardementerne på tæt hold. Som konsekvens heraf søger hun nye kunstneriske veje og bosætter sig i Sydfrankrig, hvor naturens gul-grønne farver, vinmarkerne og det nære hverdagsliv bliver inspirationskilder for hendes maleri. Fra 60erne og fremefter udfolder hun sig mere abstrakt i maleri og collageform, som på værkerne her, men går derefter i glemmebogen.

De seneste år er Kernn-Larsens værker blevet vist på en række retrospektive udstillinger herhjemme og i udlandet, og hendes malerier er i dag meget efterspurgte blandt samlere.