Litteratur: Bàrdur Jákupsson: “Mikines”, Emil Thomsen,Tórshavn, 1990, variant af værk gengivet side 139. Litteratur: Adalsteinn Ingólfsson: “Mikines”. Nesútgáfan, 2006. Variant af værket er gengivet side 104.

På denne vinters auktion udbyder vi et smukt værk af den færøske kunstner Samuel Joensen-Mikines, som i denne mørke, kolde tid klinger varmt af sommerens toner.

Mikines fødes som Samuel Elias Frederik Joensen på den brændingsomkransede, ufremkommelige ø Mykines, den færøske øgruppes vestligste udpost. Hele livet føler han en stærk tilknytning til fødeøens natur og mennesker, hvilket så tydeligt afspejles i hans mange landskaber – skildret gennem både tungsind og ekstase – dramatiske grindedrabsbilleder samt beskrivelser af Færøernes befolkning særligt i sorg, men også glæde: ”Livet er skønt og dertil i sin ubestandighed et mysterium. Der findes smertelige drag i al skønhed, hvilket er både plagsomt, fortryllende og skræmmende”.

”Morgensol” findes i flere versioner, men sjældent så kraftfyldt og formfuldendt. Længslen efter solens livgivende varme, lovprisningen af lyset og den intense symbiotiske dyrkelse af naturen – som en flugt fra anden verdenskrigs rædsler, gentagende personlige kriser og en fortrængning af vinterens melankoli.

For Mikines står Edvard Munch som en af de største ”malerskjalde”, og nærværende billede vidner billedet tydeligt om inspirationen herfra. Både i forhold til den kvasireligiøse besjæling af naturen, formernes bugtende opbygning, men også på det psykologiske og følelsesmæssige plan ser man tankefællesskabet med den store nordiske mester. Personerne, der afbilledes kan identificeres som den danske maler Karl Mogensen og kunstnerens søster, formentlig Hanna. Mogensen var en næsten ukendt kunstner, som var gode venner med Mikines. Hans introverte væsen og enorme skyhed overfor andre mennesker, især af det modsatte køn, ligger som en undertone i figurernes kropssprog og placering på billedfladen. Hvor kvinden i den lyse kjole ophøjes og fremstår som et æterisk væsen, en allegori på solen, er den siddende mørkklædte figur præget af en iboende nedadrettet tyngde, solidt forbundet til jord og muld.

Værket stammer fra en familie med personlig tilknytning til Samuel Joensen-Mikines og Karl Mogensen og har ikke tidligere været udbudt til salg.