Udstillet: Nivaagaards Malerisamling, “Venskabsportrætter fra Rom”, 2016, kat. nr. 15, omtalt s. 15 og s. 33, afb. s. 33.

Proveniens: Circolo Scandinavo / Skandinavisk Forening i Rom (Inv. nr. AI 37).

August Krafft blev født i Altona og gik på Kunstakademiet i København fra 1816 til 1819, hvor han blev meget nære venner med flere andre kunstnere fra de danske hertugdømmer blandt andre Ernst Meyer (1797–1861), Johan Bravo (1797–1876), Harro Haring (1798–1870) og billedhuggeren H. W. Bissen (1798–1868), som han alle opsøgte igen, da han ankom til Rom d. 11. december 1826 efter flere års ophold i Altona, Dresden, München og Wien.

Nærværende portræt stammer sandsynligvis fra München, hvor Theodor Bülau studerede historiemaleri på Kunstakademiet, og hvor begge kunstnere opholdt sig i 1823 og blev venner. I dette meget følsomme portræt af vennen med hans lange 'nazarenske' hår viser Bülau sine store evner og sensibilitet som tegner, og vi får et meget fint og indlevende indtryk af Krafft og hans sårbarhed, som beskrevet i nedenstående katalog: “Med sit blide og selvopofrende væsen var Krafft sjælen i vennekredsen. Vennernes brevvekslinger vidner om ømhed, veneration og bekymring. Kraffts helbred havde været svagt siden barndommen. Allerede inden opholdet i München pådrog han sig tuberkulose.” (“Venskabsportrætter fra Rom”, s. 33).

Johan Bravo fandt Krafft død i Rom i december 1829 - kun 31 år gammel - og næsten hele den tyske kunstnerkoloni deltog i bisættelsen.

Bülau koncentrerede sig senere næsten udelukkende om arkitekturen, indtil opgaverne langsomt ebbede ud, og han i slutningen af 1840'erne hovedsagligt måtte ernære sig som tegnelærer. De fleste af hans efterladte tegninger og studier gik tabt under bombningen af Hamborg under 2. verdenskrig.