Litteratur: Christian Dotremont: “Corneille. Bibliotheque de Cobra. Première série: Les artistes libres. Rédacteur Asger Jorn”, København, 1950, gengivet. Hæftet er sign. af Corneille under et besøg i København i 1988. Litteratur: André Laude: “Corneille. Le roi-image”, Paris, 1973, gengivet side 37.

Udstillet: Tentoonstelling “Vrije Vormen 1”, 14. april - 8. maj 1949. Udstillet: “Fremmed Kunst i Dansk Eje”, Louisiana, Humlebæk, 1964, kat. nr. 65. Udstillet: Kunstforeningen, København, 1971, kat. nr. 23. Proveniens: Galerie Birch, København. Proveniens: Afdelingschef J.A. Lorenzen. Proveniens: Dansk privatsamling.

På trods af CoBrA-bevægelsens korte liv og talrige indre stridigheder blev der i et håbefuldt øjeblik skabt et fælles kraftfuldt, magisk univers beboet af alverdens væsner og mærkelige skabninger. Særligt fugle indtager en central plads - i mere eller mindre genkendelig form - som et løfte om den frihed, der efter krigen var så essentiel. Helt særegent for fuglene er sangen, og præcis som vores egen sang kalder den på vores dybeste følelser; fra melankoli og vemod til glæde og trøst. Fugle er således et af de mest betydningsmættede symboler fra Fugl Føniks til den kristne fredsdue. Ikke blot i vores egen kulturkreds, men i alle kulturer; gennem kunst, religion, myter og litteratur. De kalder på en umiddelbar længsel efter fjerne horisonter og den umulige drøm om at beherske luftrummet. Corneille (Cornelis Guillaume Van Beverloo) blev født i Belgien af hollandske forældre. Han studerer på kunstakademiet i Amsterdam fra 1940–43, hvor han møder Karel Appel. Senere var han medstifter til CoBrA, hvor han – med sit poetiske sindelag – også skrev digte til gruppens udgivelser. Corneilles værker trækker tråde mod virkelige erfaringer, emotioner og sansninger som knyttes sammen i fantasiens uendelige rum. I 1949 bor han i Amsterdam, hvor han efter krigens lange, isolerede og hårde år, føler sig harmonisk forbundet til verden omkring ham: ”Amsterdam, denne rolige havn, hvor tingene synes at finde deres lyksalighed, og hvor min hånd uafbrudt tegner og trækker en linie, levende og hemmelig, en linie, der binder naturen sammen med imaginationen, sådan som horisonten forbinder jorden med himlen…” Den oplevelse oversættes i hans kunst. På billedet her mødes flere synsvinkler inden for samme ramme. Mens baggrunden består af en form for flimrende landskab, der set fra fugleperspektiv opdeles i mindre farvefelter - vandets blå og vegetationens grønne - har vi de centrale figurer i form af sorte, orangenæbbede fugle, der tiltrækker sig blikkets opmærksomhed. Naturen besjæles, gives liv og ånder i takt med vandets rislen i kanalens sang.