Litteratur: Lennart Gottlieb: “Michael Kvium; Malerier og motiver”, København 2002, gengivet s. 116. Litteratur: Luise Faurschou [red.]: “Kvium”, København 2002, gengivet s. 86. Proveniens: Galleri Faurschou, København. Proveniens: Galerie Piltzer, Paris. Michael Kvium betegnes som samtidskunstens store figurative maler. Kvium trådte for første gang frem på den danske kunst-scene, da han 1980 udstillede på Kunstnernes Efterårsudstilling. Siden dengang er Kvium, med sine ensomme og groteske skabninger, blevet et navn der i international sammenhæng bl.a. sammenlignes med den norske kunstner Odd Nerdrum. Kvium beskæftiger sig i sine værker med mennesket og dets eksistens. Han maler skabninger der er morfer mellem mænd og kvinder, oldinge og fostre, samt tykke og tynde. Det er skabninger enhver kan personificere sig med, da de er hverken eller. Skabningerne sættes frem til beskuelse, de fremvises i rampelyset som på en teaterscene, hvor de og deres tilstedeværelse er i centrum. Ved at fremvise skabningerne i en ensom og fortvivlet tilstedeværelse tvinger Kvium derved beskueren til at sætte fokus på det tabubelagte og fortrængte i det moderne samfund. Han forsøger på denne måde at åbne vores kultur ved at lade beskueren betragte sig selv udefra og på den måde indse det, som vi i vores kultur ikke ønsker at se. Som Kvium siger: “Mine billeder spørger til hvem vi selv er og ser på det groteske i vores handlinger”.