Da Gustav III af Sverige i 1783 besøgte Rom skete det, for ikke at vække opsigt, incognito som Greven af Haga. Dette forklarer måske hans lidt undseelige placering yderst til venstre i kirkerummet. Under sit besøg i Rom mødte han Desprez og allerede senere samme år dragede Desprez mod Sverige for at udsmykke Det Kongelige Teater i Stockholm. Kongens begejstring for kunstneren ville ingen ende tage og han citeres for at have sagt at ingen udover ham selv og Deprez besad bare antydningen af fantasi. Desprez drømte tidligt om at blive arkitekt og studerede i første halvdel af 1760'erne ved Académie Royale d'Architecture i Paris. Han blev dog senere rådet til at forfølge en karriere som kunstner i stedet. Nærværende tegning er et fint eksempel på en smuk symbiose mellem kunstnerisk frihed og arkitektonisk stringens - en kobling som også hans ven og kollega i Rom Francesco Piranesi excellerede i.

Udstillet: Nivaagaards Malerisamling, “Tegnekunst på Nivaagaard”, 1983, nr. 34. Gengivet planche 34.

Litteratur: Kirkerummet og flere detaljer herfra optræder i andre værker af kunstneren. Se Nils G. Wollin: Desprez en Italie, Malmö 1935, s. 182–183 & fig. 222–23.

Proveniens: Gottfried Schaper (1775–1851), dennes dødsboauktion 1853 nr. 58 (som Després) Katalognummeret på Schapers auktioner er fejlagtigt på tegningen angivet til nr. 53. Her købt af Benjamin Wolff (1790–1866) (Lugt 420). Herefter nedarvet i familien.