Litteratur: CLAY - Keramikmuseum Danmark: “Axel Salto - Stentøjsmesteren”, ill. s. 87 samt på modeloversigt s. 173.

Proveniens: Dansk privatsamling. Erhvervet af nuværende ejer i 1960'erne.

Solfataraglasuren kommer bedst til sin ret, når den - som hér - anvendes på arbejder med modelleringer eller reliefmønstre. Derfor var netop Solfatara glasuren ideel til Saltos formgivning, og han mente selv at Solfatara- og Sung glasuren bidrog til de mest fascinerende og bevægende resultater i sin stentøjsproduktion. Glasuren er et resultat af et samarbejde mellem H. A. L. Madslund og Nils Thorsson i 1936. Salto var - som andre af Den Kongelige Porcelæns Fabriks keramik kunstnere tilbeder af solfatara glasurens syregrønne særkende. Med Saltos død i 1961 blev Solfatara glasuren udfaset, idet han på dette tidspunkt var den sidste på fabrikken til at anvende glasurtypen.