Proveniens: Eva-Lisa Lennartsson og Kåre Myrberg (barnebarn til førstnævnte).

Vilhelm Bjerke-Petersen (1909–1957) var en central figur i dansk og nordisk modernisme, og hans kunstneriske virke spænder over både abstrakt og figurativ surrealisme. Bjerke-Petersen havde et stærkt teoretisk og filosofisk grundlag for sin kunst, inspireret af surrealismens idealer og psykoanalysen, særligt Freuds drømmetydning. Denne inspiration er tydelig i hans surrealistiske værker, hvor symboler som, sten, træer og svævende figurer går igen og bruges som billeder på menneskets forbindelse med naturen og det underbevidste.

Bjerke-Petersen søgte en kunstnerisk syntese, hvor alle elementer smelter sammen i ét samlet hele. Som han selv formulerede det: “Hidtil har man stillet alle ting ved siden af hinanden eller bag hinanden. Nu må vi stille dem indeni hinanden.” Denne idé om sammensmeltning og sameksistens blev et gennemgående princip i hans kunstneriske udvikling og materialiserer sig tydeligt i hans udsmykningsarbejder, udført sammen med hustruen Elsa Thoresen i tretten opgange Ved Volden på Christianshavn, samt i vægmalerier i bygninger på Østerbro og Frederiksberg.

En særlig fase i Bjerke-Petersens kunstneriske udvikling og kunst karrierer udgøres af hans surrealistiske periode, som strakte sig over et årti. I denne tid eksperimenterede han med symboler, motiver og former i en vedvarende undersøgelse af drømmens og det ubevidstes billedsprog. Udsmykningen Ved Volden blev udført i slutningen af 1930’erne og starten af 1940’erne, få år efter udgivelsen af hans bog Surrealismen (1934), hvor han formulerede sine tanker om bevægelsens potentiale som kunstnerisk og psykologisk metode.

Den 4. november præsenteres en samling skitser fra hans tid på Statens Kunstakademi i Oslo og skitser til udsmykninger til de nævnte bygninger – herunder fire forarbejder til Ved Volden. I disse skitser bliver samspillet mellem mennesket, naturen og det ubevidste tydeligt. Bjerke-Petersen omsætter sin teori om at stille tingene “indeni hinanden” i praksis, idet motiverne flettes sammen i organiske helheder snarere end at være adskilte elementer.

Disse værker vidner om Bjerke-Petersens evne til at anvende kunsten som et redskab til at udforske menneskets indre landskaber – et tema, der gennemsyrede hele hans virke. Gennem sine eksperimenter med surrealismens figurer og abstraktionens rene former indtager Vilhelm Bjerke-Petersen en vedvarende central position i det 20. århundredes danske og skandinaviske kunsthistorie.