Skuespilleren Asta Nielsen er stadig anset som en af stumfilmens største stjerner; og som dygtig fortolker af især tragiske kvindeskæbner, ulykkelig og uigengældt kærlighed, en melodramaets tragedienne. Hendes personlige liv er omgærdet af både mystik og lidenskab: Født under trange kår, feteret filmstjerne og femme fatale - en stærk og uortodoks kvinde, der gik sine egne veje i alle livets forhold.

Asta Nielsens karriere udspiller sig særligt i Tyskland i filmindustriens spæde dage, men i 1937 flytter hun hjem til Danmark. Dels grundet nazismens fremmarch, dels grundet tonefilmen, der ikke synes at passe til hendes temperament. Herefter medvirker hun kun i ganske få forestillinger, og i stedet skriver hun noveller og laver stofcollager, ofte blomsteropstillinger udført af materialer fra hendes gamle filmkostumer.