Betegnelsen på bagsiden “Efter fars død er dette maleri min ejendom igen 1821. H. D. C. Martens” må betyde, at Martens sandsynligvis har malet selvportrættet i 1821, hvor han er 26 år, og efterfølgende givet det til sin far Johan Lorenz Martens (1763–1834) med det forbehold, at han skal have det retur ved farens død.

Ditlev Martens var elev af C. W. Eckersberg, og han blev nært tilknyttet Thorvaldsen under sit ophold i Rom, hvor han boede 1825–1837. Thorvaldsen understøttede ham økonomisk ved at købe flere af hans værker, som i dag hænger på Thorvaldsens Museum. Mest berømt er maleriet “Pave Leo XIIs Besøg i Thorvaldsens Værksteder ved Piazza Barberini Lucasdagen den 18. Oktober 1826” fra Rom 1830.

I sin dagbog beskriver baronesse Ursula Dahlerup, der var datter af Ditlev Martens meget gode ven maleren N. P. Holbech om hendes opvækst i København, som Martens var en stor del af fra hun var en lille pige i 1840'erne frem til kort før hans død i 1864, hvor hun var blevet en ung kvinde. Hun beskriver ham med stor kærlighed, som en betænksom, sjov, kærlig, forfængelig, anderledes, flamboyant personlighed - hun skriver blandt andet om hans tøjstil “Han bar selv sidste Hamburgermode: sort Dragt, Kjole eller Frakke, Kniplingsmanchetter og Kniplings Kalvekryds, og deri var stukket en stor Brilliantbrystnaal, - blaa Atlaskesvest med sorte Fløjlsblomster indvævet, - Blanklædersko med Sølvspænder - sort Cylinderhat og et broget Silkelommetørklæde, som hang ud af lommen” (Ursula Dahlerup, “Baronessens Erindringer 1840–1925”, 1989 s. 51).

Afbildet: Henny Glarbo, “Martens og Thorvaldsen”, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 1944, s. 53–62, afbildet s. 53. Ursula Dahlerup, “Baronessens Erindringer 1840–1925”, 1989 s. 56.

Proveniens: Baronesse Ursula Dahlerup (1840–1925) - datter af Martens ven maleren N. P. Holbech. Generalkonsul Johan Hansens samling af Kunstnerportrætter, solgt dennes auktioner Winkel & Magnussen auktion 151, del XI, 1934 nr. 210. Foræret til Benjamin Dahlerup (efterkommer af Baronesse Ursula Dahlerup) af Bodil Wandel i 1939. I Benjamin Dahlerups efterkommeres eje indtil 2018.