Som ung pige gik Agnes Rambusch på en lille privatskole bestyret af C. W. Eckersbergs døtre Julie og Emilie, og hun begyndte tidligt at interessere sig for kunst og at besøge udstillinger. Sin kunstneriske uddannelse fik hun på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder fra 1878 til 1885. Hun fik herefter undervisning først af P.S. Krøyer til 1886 og herefter af kunstneren Harald Slott-Møller. Hun giftede sig med Harald Slott-Møller i 1888, og de tog herefter på en kombineret bryllups- og studierejse til Italien og Paris i 1888–1889. Slott-Møllers interesse for danske sagn og folkeviser nærede i vid udstrækning hendes motivverden, og hun var samtidig inspireret af middelalderkunst, den engelske arts and crafts-bevægelse og prærafaelitterne. Med riddere og jomfruer som ædle forbilleder søgte hun at skabe kunst, som skulle udtrykke fædrelandskærlighed, nationalfølelse og historisk bevidsthed, og som kunne virke som et moralsk spejl for samtiden.

Også danske landskaber og natur var for Agnes Slott-Møller tæt forbundet med folkeviserne - og omvendt. Hun skriver: “Der lever inden i mig en billedverden af dansk middelalder, jeg synes, den har været der så langt jeg kan huske tilbage. Færdes jeg ude i dansk natur så ”minder“ denne mig om hin verden, og fordyber jeg mig i min fantasiverden, så bliver den levende og danner billeder gennem indtryk jeg har modtaget fra naturen.” (Agnes Slott-Møller, “Tekst”, i “Tilskueren”, april 1910, s. 331).

Udstillet: “Agnes Slott-Møller. Skønhed er til evig glæde” på Skovgaard Museum, Viborg, Fyns Kunstmuseum, Odense, Vejen Kunstmuseum samt Øregaard Museum, København 2008–2010, nr. 52 og omtalt og afbildet i udstillingskataloget s. 108, 109 samt i værkfortegnelsen s. 6.